’Et andet menneske, et andet liv’ er en frygtelig beretning.
Det er grusom læsning, der er uafrystelig, spændende og ætsende, og det er imponerende, som Sofie Jama formår at binde sine tre historier sammen til sidst. Et utroligt vigtigt indblik i krigens ubarmhjertighed.
Dansksomaliske Sofie Jama kommer vidt omkring i sin modige debutroman
Sofie Jama kommer vi til at høre meget mere til.
Vovet og væsentlig debutroman.
En modig og sanselig roman
Som helhed er ’Et andet menneske, et andet liv’ … en absolut smidig læseoplevelse, der alene i skildringen af det handlekraftige somaliske krigsbarns omkalfatring af eget liv overvælder sin læser betydeligt.
Sofie Jama har skrevet en modig, vovet, stærk og væsentlig debutroman med vigtige pointer. Det er en roman, der sidder dybt i dig efter endt læsning og du ønsker, at Sofie Jama havde skrevet mere end den ene roman.
Det er en læseoplevelse, jeg sent vil glemme og derfor anbefaler alle at læse.
Stor applaus og stor respekt for at skrive denne roman, der er et vidnesbyrd om forfatterens formidable evne til at sparke benene væk under flygtningedebattens mange tal og forbehold og vise os, at vi alle er mennesker og har behov for at blive mødt med kærlighed og rummelighed
Et andet menneske, et andet liv’ er en ubeskrivelig relevant bog om vores historie, men også om det der udspiller sig i verden lige nu … Så tak til Sofie Jama for denne rigtig gode roman. Jeg kan kun sige, at I virkelig bør læse den.
‘Et andet menneske, et andet liv’ er en utrolig stærk debutroman. Sofie Jama træder ind på scenen med en enorm selvsikkerhed og hun har i dén grad noget at have den i. Hendes viden og den levende formidling rækker langt ud over egne erfaringer. Jeg ser frem til at følge hendes forfatterskab.
Sofia Jama har begået en barsk og stærk fortælling om krig og flugt, men først og fremmest om mennesker … ’Et andet menneske, et andet liv er sprogligt stærk og overbevisende’. Den er ikke sentimental, men forfriskende overvældende i sin tone. Ganske enkelt noget af det mest rigtige og humanitære,
der er blevet skrevet om flygtningestrømmen.
Læs mere
Sofie Jama skriver godt og har en stil, der gør, at de tre hovedpersoners liv fremstår autentisk og nærmest biografisk. Det virker meget vedkommende og ærligt.
Det kan lyde paradoksalt, at man bør læse en roman alene på baggrund af forfatterens etnicitet, men lige præcis her vil jeg dog mene, at du skal gøre en undtagelse. Sofie Jamas debut er stærk og væsentlig, netop fordi hun er somalisk kvinde. En samfundsgruppe, der ikke normalt melder sig på banen
litterært. Sofie Jamas fremstilling af Baraka er så langt fra den stereotype forestilling om en somalisk kvinde i store gevandter, der går ti skridt bag en mand, som man kan komme. Derfor er det så vigtigt at lytte til hendes stemme.
Læs mere