Med sprogligt overskud og grovkornet sødme fortælles historien om Tom og Julie.
I et tæt og elegant sprog med nogle billedskabende og korte beskrivelser fortælles historien om de to hovedpersoner, Julie og Tom
Michael skriver sprogligt rigtig godt, flydende, humoristisk og interessant, så jeg nød de 435 sider ... Et rigtig godt stykke samtidslitteratur!
Michael Enggaard skriver med megen indlevelse og har tydeligvis noget på hjertet, noget som han gerne vil sige med sin roman.
Kunne du lide 'Nordkraft'? Så er denne nye roman også noget for dig.
Den lette og tragimuntre socialrealisme, som er blevet hans varemærke i kombination med effent fortællehåndværk. Alvorstungt bliver det på godt og ondt aldrig de tunge temaer til trods.
En fin og vedkommende roman om to mennesker, der hver for sig kæmper for at komme under vejr med sig selv. Det er en nuanceret og stemningsmættet fortælling i et klart sprog.
Som i sin debutroman 'Svækling' viser Michael Enggaard også i 'Efterhånden mulighed for sol' et sjældent fint gehør for, hvordan livet udfolder sig for eksistenser, hvor tingene ikke bare glider for dem.
Der er spleen i lange baner i dette generationsportræt, som også giver plads til en sprød, letbitter kærlighedshistorie. Det hele bliver leveret med stor, veloplagt fortælleglæde og med tonsvis af referencer til 90'ernes musik.
Absolut charmerende ... Det er ren terapi, også for læseren, og alt er gennemført halvtrist, undtagen Enggaards prosa. Han er solidarisk med sine hovedpersoners farveløse tristesse, og samtidig hepper han på dem, så det smitter.... hans menneskeklogskab og fiffighed er læsningen værd i sig selv.
Det er en fornøjelse at læse ’Efterhånden mulighed for sol’. Fordi Michael Enggaards iagttagelsesevne og sans for detaljen er så veludviklet. Det, kombineret med en hele tiden nærværende humor, der løber som en livgivende flod i et ukunstlet sprog, gør ”den svære to’er” til en vedkommende to’er.
Enggaard kan sit kram med personkarakteristikkerne, da såvel hovedpersoner som de omgivende skæve eksistenser er skildret med indlevelse og forståelse. Her har vi en rigtig fin opfølger til debutromanen.