Der var engang en familie

Morten Sabroe

Politikens Forlag

It’s showtime! Et humoristisk, hjertevarmt og sprogligt sprudlende favntag med døden, som mest af alt må læses som en stor kærlighedserklæring til livet.

”Jeg har altid fundet det dybt uretfærdigt, for ikke at sige krænkende, at jeg skal dø. Jeg kan huske hvad sygeplejersken sagde om min mor da hun lå for døden: ”Hun vil ikke give slip.” Det tror da fanden. Giv lige slip på livet, du. Det kan man sgu da ikke. Jeg hager mig fast til det sidste lille klippefremspring, borer neglene ind i den hårde sten. Jeg ser mig over skulderen, der er godt nok langt ned, og jeg har højdeskræk, men jeg bliver hængende indtil mine lemmer tørrer ind og rasler i vinden som visne blade og folk langt, langt nede på jorden løfter hovedet og siger: ”Hvad er det der hænger deroppe?” ”Det er Morten Sabroe, han ville ikke give slip, han hænger deroppe til evig tid som et minde over livets skønhed.”

Er der noget Morten Sabroe frygter mere end døden er det at ende sine dage på et plejehjem som hans far og storebror, der begge sad indespærret i årevis, som groteske figurer klippet ud af Djævlens scrapbog. I denne dødsforagtende, hjertevarme og eftertænksomme roman ser han tilbage på sit eget og storebrorens vilde, fabulerende ridt fra de forkælede ungdomsårs eskapader til dengang, deres veje skiltes for bestandig.

Læs mere

Vælg udgave:

lydbog (download)
e-bog (epub)

p-bog (hæftet)

Se flere forhandlere

DKK 169

Sprog: Dansk
Sideantal: 240
ISBN: 9788740073744
Format: ePub
E-bog Udk. 29. September 2021
Beskyttelse: Digital vandmærkning
Forlag: Politikens Forlag

Det er svært at komme efter som anmelder, når forfatteren i den grad leverer en magtdemonstration på ord og historie.

Morten Sabroe har skrevet en rørende, sjov og forsonlig roman om sig selv og sit ophav.

Det er svært at se, at andre end netop Morten Sabroe med sit ”flabede” sprog, bombastiske og ætsende formuleringer kunne skrive en bog om død og skyld uden at forfalde til sentimentalitet, hykleri og luftig religiøs trøst. Han evner at gøre det selvbiografiske stof alment vedkommende med sine mange referencer til nutidens politiske og sociale virkelighed. Det kan han, fordi ironien og især selvironien blomstrer i romanen og gør dens infight med tabubelagte emner troværdige og rensede for enhver tendens til bedrevidende. Læs mere