Det er svært at komme efter som anmelder, når forfatteren i den grad leverer en magtdemonstration på ord og historie.
Morten Sabroe har skrevet en rørende, sjov og forsonlig roman om sig selv og sit ophav.
Det er svært at se, at andre end netop Morten Sabroe med sit ”flabede” sprog, bombastiske og ætsende formuleringer kunne skrive en bog om død og skyld uden at forfalde til sentimentalitet, hykleri og luftig religiøs trøst. Han evner at gøre det selvbiografiske stof alment vedkommende med sine mange
referencer til nutidens politiske og sociale virkelighed. Det kan han, fordi ironien og især selvironien blomstrer i romanen og gør dens infight med tabubelagte emner troværdige og rensede for enhver tendens til bedrevidende.
Læs mere
Et brag af en bog om livet, døden og det, der er værre.