Den utæmmelige
Hør uddrag

Den utæmmelige

Niels Ole Qvist

Politikens Forlag
Bogen beskriver den kontroversielle politikers skandaler, vilde drukture og kampe for tørlægning samt hans forhold til skiftende statsministre og politiske mod- og medspillere.
Den tegner også et overraskende portræt af et lattermildt og musikalsk menneske, som for første gang giver sin egen åbenhjertige version af, hvad der skete bag de lukkede døre i de politiske skæbnestunder under løsrivelsen fra Danmark, da Grønland fik hjemmestyre.

Lars-Emil Johansen havde fra ganske ung mange odds imod sig. Han klarede sig skidt i skolen, og det viste sig også tidligt, at han ikke egnede sig som fanger. Han hadede kulden og mørket. Alligevel kæmpede denne
utæmmelige fangersøn sig op og blev en stålsat politiker. Lars-Emil Johansen har om nogen sat det dansk grønlandske forhold på prøve.

Sammen med Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen – »de tre isbjørne« – har Lars-Emil Johansen været en central skikkelse i Grønlands kamp for større selvbestemmelse og ultimativt en løsrivelse fra Danmark. De to andre ”isbjørne” er borte i dag, men Lars-Emil Johansen, der er tidligere partiformand for Siumut og regeringschef, er stadig i begivenhedernes centrum som formand for det grønlandske landsting. Og hans drøm om national frihed forbliver usvækket.

Den utæmmelige fortæller desuden historien om udviklingen af det moderne Grønland og landets rolle i et stadigt mere spændingsfyldt Arktis, hvor stormagterne har optrappet deres magtspil.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 p-bog (hæftet)
Belastning...
DKK 300.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 352
ISBN: 9788740034844
Format: 151x226
Udk. 28. april 2017
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Indholdsgrafiker: Nanette Vabø
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldelser og omtale
 
-  Jyllands-Posten, Lars Ole Knippel
Spændende biografi om Lars-Emil Johansen, der kom fra en nordgrønlandsk fangerbygd og røg til tops i politik med store resultater og skandaler… Bogen giver et grundigt indblik i Lars-Emil Johansens sammensatte psyke og i grønlandsk ofte brogede politiske landskab
 
-  Kristeligt Dagblad, Lotte Kirkeby Hansen
Niels Ole Qvist har lavet en enorm mængde research og en lang række interview med såvel Lars-Emil Johansen som de folk, der gennem årene har været tæt på ham.
Atugagdliutit/Grønlandsposten , Minik Rosing
Niels Ole Quist, som har levet et liv i journalistisk kredsløb om Lars Emil og resultaterne af hans ideer og gerninger, har frygtløst kastet sig ud i denne opgave og løst den forbilledligt. Portrættet af Lars-Emil giver et interessant, underholdende og let tilgængeligt billede af en epoke i Grønlands historie og mange af de personer som var med til forme det nye, selvstyrende Grønland. Bogen har ingen illustrationer, hvilket er et klogt redaktionelt valg. Vi ser således ikke Lars-Emil udefra gennem billeder, men indefra gennem hans egne ord og citater fra venner, fjender, protegeer og ofre. … Lars-Emil giver et troværdigt og sikkert også ærligt billede af sig selv som alkoholiseret, til tider utilregnelig og svigagtig politiker, men også oprigtigt engageret i at skabe en anderledes og bedre fremtid for Grønland. … Den utæmmelige er meget læseværdig, ikke blot fordi alle som interesserer sig for Grønland kan blive klogere af læse den, men også fordi alle med interesse for mennesker Læs mere
Atugagdliutit/Grønlandsposten , Naja Paulsen
Nogle vil sige: endelig ærligt. Bogen er velskrevet og veloplagt i sin fortælleteknik, så i hvert fald jeg som læser hurtigt kommer igennem de 343 sider. Det bedste ved læsningen er først og fremmest, at bogen indholdsmæssigt er spændende, fordi den er skrevet let og elegant om en sværvægter i politik med udvalgte, relevante personer som kommentatorer. Hårkogt uforanderlig Som læser fornemmer du, at der er foretaget grundig research på Lars Emil Johansens eskapader i og omkring det politiske system. Og i hans private liv Læs mere
Atugagdliutit/Grønlandsposten , Jakob Janussen
Lad det være fastslået med det samme, at det er en vel-researchet og velskrevet biografi/samtalebog, politisk reporter ved Atugagdliutit/Grønlandsposten Niels Ole Qvist har skrevet om veteranen i grønlandsk politik Lars-Emil Johansen. I betragtning af, at der er tale om en meget lang periode, hvor en masse afgørende ændringer i Grønland gik igennem i disse år, og bogen handler om en meget sammensat person og politiker, er bogen trods sine 352 sider letlæst. … Læs bogen og dan dig din egen mening om »en ener i grønlandsk politik«! Den er mere end værd at læse. Læs mere

Atugagdliutit/Grønlandsposten , Martha Labansen
Det er først og fremmest en tilfredsstillelse at læse en bog om grønlandsk politik på et højt og seriøst plan. Bogen giver en personlig indtryk at mennesket og politikeren Lars-Emil Johansen.
Weekendavisen, Marianne Krogh Andersen
Utro skørtejæger og »whiskymo«. Lars-Emil Johansen - en af de mest indflydelsesrige og kontroversielle politikere i det moderne Grønland - lægger ikke skjul på sine mørke sider ... en både grundig, velskrevet og underholdende biografi om den eneste nu levende af De Tre Isbjørne - triumviratet, som stod bag grønlandsk hjemmestyre. Læs mere

Lektørudtalelser
En god og relevant bog. Anbefales bredt.
Downloads