Den usynlige Ivan Isaenko
Læs uddrag

Den usynlige Ivan Isaenko

Scott Stambach

Politikens Forlag
Glæd dig til en overbevisende, intelligent og rørende kærlighedshistorie, der bliver leveret med en blanding af rå ærlighed og sort humor. 

På Hospitalet For Alvorligt Syge Børn i Mazyr i Hviderusland afleveres de uhelbredeligt syge og misdannede børn, der stadig fødes efter katastrofen i Tjernobyl. Derved bliver de usynlige for en verden, der helst vil glemme dem. Her har Ivan Isaenko henslæbt alle sine sytten år. Hans krop er ødelagt, men hans hjerne fejler ingenting; den er skarp som en ragekniv. Ivan Isaenko aflæser alting omkring sig med en skræmmende klar indsigt. Han kaster sig over  alle de bøger, han kan få sine tre fingre i og gennemfører de besværlige daglige rutiner med snilde og overmenneskelig udholdenhed.

Lige indtil Polina ankommer. Hun har leukæmi, hun er irriterende, hun stjæler hans bøger og forstyrrer hans rutiner. Men det værste er, at hun får ham til at føle noget. Han har holdt ud, fordi han aldrig har ønsket sig noget. Nu ønsker han sig brændende, at Polina skal leve.

Med denne stærke og uforglemmelige roman har Scott Stambach givet stemme til et ’tjernobylbarn’, der imod alle odds både finder kærligheden og sig selv. Og den stemme lyder ikke som noget andet, man har læst.
Læs mere
Vælg udgave:
 lydbog (download)
 e-bog (epub)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 99.00
Sprog: Dansk
Spilletid: 8T 10M
ISBN: 9788740038071
Format: Download MP3
Lydbog udk. 17. January 2017
Indlæst af: Morten Rønnelund
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Femina, Julia Lahme
Først en advarsel: Denne bog er så rørende, at det kan være, du skal sørge for at være alene hjemme, så du kan hulke dig igennem den i fred.… Denne roman er kærlighed, mirakler og stort personligt mod, kogt ned i en form, hvor den ene side efter den anden glider ind under huden på én. Måske forårets smukkeste, mest overraskende oplevelse. Læs mere
 
 
 
 
 
 
-  De unges ord, Marie Lorentzen
’Den usynlige Ivan Isaenko’ er så tænderskærende smuk og uretfærdig på så mange planer, at man samtidig ikke kan slippe den, men ej heller holde ud at fortsætte (…) Jeg giver ’Den usynlige Ivan Isaenko’ 6 stjerner, fordi at det er en så velskrevet roman, med flere forskellige følelsestræk igennem bogen, at kun en teenager med sin dagbog kunne havde skrevet noget lige så præcist. Læs mere
Litteraturlinjer, Martin Rytter Handberg
Læseren [trækker] uvilkårligt på smilebåndet og strammer ansigtsmusklerne op, for denne roman er skrevet i en aparte og sjov samt underfundig tone, der går ind under huden, og siderne – ja, de vender sig selv under latterpustene i læsningens lune.
Ord fra en bibliofil, Ann-Kristine Hald
De fleste debuterende forfattere har en ganske udmærket debutroman og så er der dem, som allerede i første roman formår at skrive en historie, der fanger læseren fra første side. Stambach hører uden tvivl blandt de sidstnævnte.
Litteratursiden, Anne Grete Jacobsen
Den usynlige Ivan Isaenko - er en helt fantastisk og speciel bog, jeg mindes ikke nogensinde at have læst noget lignende. Hovedtemaet er den meget smukke -og umulige- kærlighedshistorie mellem Ivan og Polina. Den er fortalt rørende, gribende og meget overbevisende. Af andre temaer er der blandt andet en kritik af det sovjetiske hospitalssystem, og etikken bag, hvor ofrene for atomkraftulykken bliver gemt af vejen. Endelig, og det lyder måske mærkeligt, så er det også en meget morsom bog, fordi Ivan gennemskuer og afslører alt hykleriet omkring sig. Læs mere
Bogblogger, Jane Andersen
'Den usynlige Ivan Isaenko' er en historie fuld af gru, men også fuld af håb. Det er en beskrivelse af, at selv når livet synes fuldstændigt håbløst, så kan kærlighed og venskab overvinde meget, måske alt. En fattig sygeplejerske med hjertet på rette sted, kan gøre underværker og en forelskelse mellem to unge kan forandre slutningen på et liv. Læs mere
Lektørudtalelse, Louise Hede
Humoristisk og spydig, men samtidig rørende fortælling. Selvom historien balancerer på kanten af at være young adult i forhold til emnerne om den første kærlighed, sygdom og død, så er bogens nueveau højt, bkl.a med mange litterære referencer til russisk litteratur og Ivans højpandede ordforråd.
Downloads