Romanen er brutal, ægte, vedkommende og det er ikke svært at drage paralleller til vores verden af i dag, den læses både med en fryd og en rislende uhygge. En af de bøger, man ikke uden videre slipper eller ryster af sig.
”Den underjordiske jernbane er en sand litterær perle. Sproget er legende let, knusende i sit levende billedsprog og ikke mindst hjerteskærende skarpt i sit portræt af den meget sorte og grusomme periode i den amerikanske historie.”
En stærk historie, der gør et stort indtryk
Fortællingen farer fremad med huj og hast og med nøgterne, meget ordknappe og diagnosticerende vendinger, hvor man som læser ikke sjældent mærker, at halsen strammes, og øjnene sitrer. Jeg må virkelig sige, at jeg synes, det er noget af en bedrift at være i stand til gennem et så køligt
rapporterende sprog at involvere læseren på så besættende en måde. Det er en velovervejet og velvalgt stil, der passer til perspektivet. Jeg er til stadighed forundret over, at jeg, fra jeg åbnede bogen og vendte første side, ikke så mig tilbage og først stod af efter en tur på godt trehundrede hæsblæsende og perspektivrige sider.
Træk en billet og læs med, skal opfordring være herfra.
Læs mere
… gribende og chokerende historie i effektiv, solid realistisk stil, der sørger for, at læseren er helt med, helt ind i mindste grusomme detalje.
Det er en barsk, men også en helt igennem nødvendig fortælling om en grotesk virkelighed.
en bevægende læseoplevelse
Den Underjordiske Jernbane er sådan en bog der kravler ind under huden på en og bider sig fast.
Læs den og gys over nogle menneskers ondskab, anerkend andres vilje til at hjælpe folk i nød, bliv forundret over menneskets vilje og evne til at overleve, bliv klogere undervejs på din tur med jernbanen, og vær sikker på, at det ikke er en bog, du sådan lige kan glemme!
Amerikansk prisvindende roman om en slavepiges kamp for frihed er rystende, uafrystelig og original kontrafiktiv historiefortælling, der trækker tråde helt frem til Black Lives Matter-bevægelsen.
blander spændingsmættet action med magisk realisme. En cocktail, der stik imod alle odds lykkes formidabelt godt.
”Colson Whitehead skriver blændende godt og balancerer sin pen på en knivsæg mellem på den ene side tør sarkasme og lakonisk gengivelse af den håb-og udsigtsløshed, der kendetegner slavelivet, og på den anden side en dokumentaristisk-realistisk gengivelse af slavelivets dagligdag.”
”Denne fortælling buldrer, skrumpler og slingrer derudad, og det er bragende betagende…. Træk en billet og læs med, skal opfordringen lyde herfra.”
Colson Whiteheads Pulitzerpris-vindende roman " Den underjordiske jernbane" kom til Danmark i denne bogsæson og fortjener al den ros, den har fået i hjemlandet.
en stærk, gribende og undervejs også nærmest uudholdelig voldsom historie
’Et skarpt, grusomt men upartisk portræt af slavehandlen i USA. Whitehead har forvandlet menneskehedens værste sider til et mesterværk, en litterær magtdemonstration.’
En eventyrlig slavehistorie
Colson Whitehead har skabt et værk med afsæt i en historie, der er så gennemtærsket og velkendt, at man kunne frygte at blive præsenteret for den samme gamle sang. Sangen er måske nok velkendt, men den har både fået ny krølle på melodien og et tekstmæssigt indhold, som stråler af poesi og lægger op
til refleksion.
Læs mere
en vigtig fortælling om en dyster periode i amerikansk historie, hvis efterskælv desværre stadig kan mærkes - tænk blot på Black Lives Matter-bevægelsen og urolighederne i Ferguson i 2014.
I Den underjordiske jernbane fører whitehead med sikker mål og præcision den historiske og fiktive genre i et sammenvævet spind mellem fiktion og virkelighed sammen på fineste vis.
”Det er en helt igennem gribende beretning om en af de mest sorte (undskyld udtrykket) perioder i Amerikas historie.
Det er en uforglemmelig roman, der har fortjent alle de mange litterære priser, den har fået.”