Den tyske pige
Hør uddrag

Den tyske pige

Armando Lucas Correa

Hr. Ferdinand
1939 - Berlin: Gaderne i den tyske hovedstad er hyllet i sort, rødt og hvidt; familien Rosenthals ejendele bliver konfiskeret, og de er ikke længere velkomne i den by, hvor de altid har hørt til. Ruteskibet SS St. Louis giver håb om en sikker vej ud af Tyskland til det solrige Cuba. Livet ombord er en hvirvelvind af maskeballer, udsøgte måltider og høflig opvartning, der føles som en surrealistisk ferie for unge Hannah Rosenthal og de øvrige flygtninge. Men ude på åbent hav når ildevarslende rygter fra Havana frem til passagererne, og deres skrøbelige tryghed begynder at smuldre.

2014 - New York: På Anna Rosens 12-års fødselsdag dukker en uventet pakke op. Den viser sig at være fra en ukendt slægtning på Cuba, og det særprægede indhold sender Anna og hendes mor på en opdagelsesrejse til Havana, tilbage til familiens tragiske fortid.

Den tyske pige tager læseren med til Berlin og de tyske jøders flugt fra byen under optakten til 2. verdenskrig, over Cuba på tærsklen til revolution og til New York i efterveerne af 11. september, før den når sin slutning i nutidens omtumlede Havana.

”Et enestående indblik i modet, rædslen, æresfølelsen og overlevelseskraften hos mennesker, der er blevet afskrevet.”
THOMAS KENEALLY, forfatter til Schindlers Liste

”En uforglemmelig roman, der vil indtage sin fortjente plads blandt de allerstørste romaner, der er skrevet om 2. verdenskrig.”
KIRKUS REVIEWS

”Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig, for nu kunne jeg jo se, hvordan min far og mor måtte have haft det, både i Tyskland og om bord på det skib.”
JUDITH KOEPPEL STEEL, passager på SS St. Louis

Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (paperback)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 140.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 352
ISBN: 9788740064940
Format: 145x220
Udk. 15. June 2020
3. udgave, 1. oplag
Indbinding: paperback
Forlag: Hr. Ferdinand
Omslagsgrafiker: Harvey Macaulay
Oversætter: Henriette Rostrup
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
-  Drustrups Bogblog
Armando Lucas Correa: "Den tyske pige" er en gribende familiesaga, hvor kærlighed og sorg følges ad, og samtidig en roman, hvor de grusomme, historiske facts, om hvor umenneskelige mennesker kan være til forskellige tider, formidles indlevet og med udgangspunkt i personlige oplevelser. Bogen får mine varmeste anbefalinger, og jeg giver den 5 stjerner. Læs mere
Voksenlivsstil
Historien er ikke til at lægge fra sig, og man kan ikke vente med at høre, hvad der skete med Hannah, Max, Alma – og med Hannahs store kærlighed, Leo, som også befandt sig på St. Louis. (...) Læs den også som en indsigtsfuld reminder om forfølgelse af mindretal, om diskrimination og hvor hård og ubarmhjertig en skæbne nogle mennesker udsættes for. Læs mere
Litteratursiden
Denne velfortalte spanske debutroman gør indtryk med sit budskab om, at historien gentager sig ... Den tyske pige er en meget velfortalt og rørende roman med meget overbevisende personkarakteristikker og med mange detaljer fra Berlin og Havanna. Jeg vil anbefale den til alle, der interesserer sig for anden verdenskrig og den nyere verdenshistorie. Læs mere
Bogblogger
Det er en hjerteskærende smuk og poetisk roman, Armando Lucas Correa har begået. Der er skrevet mange bøger om jødiske flygtninge, om den cubanske revolution og om følgerne af 11. september, men aldrig er de tre tragedier samlet så smukt og fortalt så godt som i Den tyske pige. Historiens løse ender bliver snoet sammen til et drama i tre generationer om sorg, kærlighed, frygt og mennesker, der forsøger at overleve med værdigheden i behold, når verdenshistoriens store møllehjul maler hen over deres liv. Den tyske pige er velskrevet, velresearchet og vellykket. Anbefales Læs mere
lektørudtalelse
Denne roman har alle bestsellerens ingredienser: Parallelle spor, der styrer mod katastrofe eller forløsning, historiens vingesus, drama, uretføærdighed, tab, sorg, savn og først og sidst kærlighed … Kan læses på linje med Anthony Doerrs Alt det lys vi ikke ser og romaner af Tatiana de Rosnay og Cecilia Samartin Læs mere
Københavneravisen, Jannik Lunn
Det er en medrivende og uforglemmelig roman, der er svær at lægge fra sig. Når man tænker på den situation, mange flygtninge er i i dag, er det også en meget aktuel roman.
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Armando Lucas Correa
Datterens fortælling
BERLIN, 1939. Amanda Stenberg flygter med sine børn mod Sydfrankrig og må Læs mere