100 år siden: Den spanske syge spredte frygt og død i hele Danmark

 

I sommeren 1918 ramte en frygtelig epidemi, som på under et år slog 15.000 danskere ihjel.

Af Tommy Heisz

”Naboerne undgik vores hus. Det var, som om vi havde pest.”
Sådan huskede Ingeborg Haugsted fra Svendborg tiden med den spanske syge. Ingeborg var 13 år, da epidemien kom til hendes by i 1918. Hun huskede frygten i folks øjne, når de passerede på gaden udenfor. Selv lå hun i sengen i mange uger, men kom sig heldigvis igen. Så heldige var langt fra alle. Op mod 15.000 danskere døde af den epidemi, der ramte Danmark i sommeren 1918.

Den spanske syge var egentlig bare en influenza, men en usædvanligt voldsom en af slagsen. Den dag i dag ved forskerne ikke præcist, hvor i verden den opstod, men det ligger fast, at den i foråret 1918 bevægede sig med amerikanske soldater fra USA til Europa. Kort tid efter havde den spredt sig til det meste af kloden. Selv på de fjerneste stillehavsøer og i det øde Sibirien faldt folk som fluer. I alt døde over 50 millioner mennesker over hele kloden af den spanske syge.

”Den kom som en stormvind,” noterede en læge i Frederikshavn. Hans ord dækkede ret præcist den måde, den spanske syge spredte sig på i Danmark. Fra de første tilfælde blev registreret i København i begyndelsen af juli 1918, gik der ikke lang tid, før sygdommen skabte store problemer mange steder i landet. I Gudumholm sydøst for Aalborg kunne lægen berette om seks unge koner, der havde danset hele natten, og som alle blev syge. Et par dage efter en bryllupsfest på Samsø lå 22 syge. Fire af dem døde. I Odense skrev en læge: “Det hændte flere gange, både med børn og unge mennesker, at de faldt bevidstløse sammen, når jeg ved mit første sygebesøg lod dem rejse sig op.”

Sådan blev skræmmende beretninger ved med at lyde fra alle dele af Danmark. Og man havde ikke engang set det værste endnu. Epidemiens anden bølge i efteråret 1918 var nemlig endnu værre. Over hele landet steg dødstallene nu til ekstreme højder. Det var umuligt for læger og sygeplejersker at følge med, og også på kirkegårdene kneb det. Kisterne måtte stables i kapellerne, og præster og bedemænd kæmpede for at holde trit. På Assistens Kirkegård på Nørrebro stod der i kapellet på én søndag i november 58 kister med døde. Graverne måtte stable kisterne for at få plads til dem alle. Det gik rigtig hurtigt, når den spanske syge ramte, og det var uhyggeligt at se de døende lide. En sygeplejerske fra Ejstrup ved Kolding fortalte: “Hele familier lå syge. Det syn, der mødte mig, var feberblanke øjne og ansigter og hænder smurt ind i blod.”

Den spanske syge er gået over i historien som den mest dødbringende epidemi. Pesten i det 14. århundrede dræbte nok flere, men det tog til gengæld omkring 100 år. Den spanske syges tre værste bølger ramte det meste af kloden på under ét år. Det var ikke selve influenzaen, der slog folk ihjel. Som regel gik den over i en lungebetændelse, som var en livsfarlig sygdom i 1918, hvor penicillinen endnu ikke var opfundet. For nylig har forskere også fundet ud af, at den spanske syge også kunne få folks immunforsvar til at gå amok, så lungerne blev nedbrudt og fyldt med væske.

Videnskabsfolk er stadig interesserede i den spanske syge, fordi den måske kan gøre os klogere på. Én ting er forskerne nemlig enige om: Vi har ikke set den sidste store epidemi.
 

FAKTA om sygdommen:

• Den spanske syge rasede i 1918-19.

• Epidemien slog flere mennesker ihjel end Første Verdenskrig.

• 50 mio. døde i hele verden.

• I Danmark alene slog epidemien omkring 15.000 ihjel.

• I juli i år er det præcist 100 år siden, den spanske syge kom til Danmark.