Den hemmelige kvinde
Læs uddrag

Den hemmelige kvinde

Anna Ekberg

Politikens Forlag
Louise lever et godt liv med forfatteren Joachim på Christiansø, hvor hun driver den lille café. En dag midt på sommeren hvor der er travlest, dukker en mand op. Edmund kalder han sig. Og han påstår, at Louise slet ikke hedder Louise, men er hans kone, Helene, som forsvandt tre år tidligere fra Silkeborg-egnen. Tumult opstår, da Louise og Joachim forsøger at få manden ud, og politiet bliver tilkaldt.
 
Det viser sig hurtigt, at der er noget, der ikke stemmer. Kvinden på de billeder, Edmund kan fremvise af sin forsvundne kone, ligner Louise til forveksling. Politiet vælger at tage alle med på stationen – og efter omfattende undersøgelser står det klart, at Louise ikke er Louise. Scanninger afslører, at hun har fået flere brutale slag mod hovedet for år tilbage, noget der kan fremkalde hukommelsestab. Men der er ingen tvivl. Louise er Helene Söderberg. Gift med Edmund, mor til to og arving til et forretningsimperium. Hun må vende tilbage til sit gamle liv. Hun må tage afsked med Joachim, den mand hun elsker. Og hun må forsøge at finde ud af hvad der skete den nat for tre år siden, da hun forsvandt.

Den hemmelige kvinde er en intens kærlighedskrimi om familiebånd, pengebegær, svindel, mord, livsfarlig kunst og altoverskyggende kærlighed.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (hæftet)
 p-bog (paperback)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 99.00
Sprog: Dansk
ISBN: 9788740032840
Format: Download MP3
Lydbog udk. 12. May 2016
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
-  Femina
Krimien er - som parrets øvrige - i den absolutte superliga. Den er velskrevet, overraskende og hverken bange for klichéer eller for at undgå dem. Og så er den tindrende uhyggelig.
 
 
 
 
 
-  Ekstra Bladet
Der er selvfølgelig et hav af gåder i gåderne og dertil et så vidtstrakt galleri af personer og miljøer - fra kunstner-elite over provinsens overklasse til ludere og en masse fortid - at det i sig selv er imponerende, at forfatterne faktisk formår at bage det enorme brød, de slår op. Og så oven i købet gøre historien både spændende, skarp og stringent - tro mod idéen og de mennesker, de skaber. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Nordjyske Stiftstidende
Ekbergs persongalleri er helt i Kazinski-stilfarvestrålende og realistisk, smukt og grimt, med gode og dårlige egenskaber. Tempoet i romanen vokser i takt med, at der kommer flere lag på handlingen. Og pludselig er der ingen vej tilbage. Hverken for dig som læser eller for Helene og Joachim.
 
 
 
 
 
-  Horsens Folkeblad, Arne Mariager
Her er ikke tale om en debutant, men om et par særdeles drevne skribenter. Dels kan de skrue en historie sammen, dels kan de fortælle den. Det er især det sidste kvalitetsstempel, der er til at få øje på i " Den hemmelige kvinde". Klarlund og Weinreich skriver fremragende.
 
 
 
 
-  Fyens Stiftstidende
Som læser kan man konstatere, at forfatterparret igen har strikket et overraskende og spændende plot sammen.
Helsingør Dagblad, Lilly Jensen
En hæsblæsende krimi med alle de nødvendige ingredienser mord, løgne, forfølgelse, kærlighed, savn og stædig vedholdenhed med livet som indsats.
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Anna Ekberg
Kærlighed for voksne
Kærlighed for voksne er en roman om ægteskab, om hvem der ofrer mest i et Læs mere
På date med en morder
Ibens søster er forsvundet. Politiet mener, der er sket en forbrydelse, og Læs mere
Havets børn
Havets børn er en roman om uretfærdighed. Om at finde håbet, selv der hvor Læs mere