Den danske agent
Hør uddrag

Den danske agent

Iben Albinus

Politikens Forlag
FE-agent Sigrid Melin jager en terrorist, der planlægger et angreb i København, men da hun afslører hans identitet, bliver hun pludselig taget af sagen.

Sigrid Melin arbejder undercover på den danske ambassade i Beirut, da hun spotter en mistænkelig passager i lufthavnen på vej mod København. Manden viser sig at være terrorist med planer om at udføre angreb på både dansk og tysk jord, og sammen med sin kollega fra Berlin, BND-agent Felix Zobel, må Sigrid infiltrere og optrevle terroristens organisation. Et pengespor fører dem dybt ind i Beiruts sofistikerede og bundkorrupte finansverden, hvor ikke kun Islamisk Stat, men også fjendtlige spioner følger hvidvasken af penge.

Da Sigrids efterforskning peger i retning af en dansk IS-kriger, slår PET pludselig sagen hen. Manden er deres agent. Det er falsk alarm. Sigrid køber imidlertid ikke forklaringen. Desuden har hun af personlige årsager ingen tillid til PET’s operative chef, der er kæreste med hendes eksmand.

Sigrid er tvunget til at søge hjælp hos sin far, Carl Rosa, som hun brød forbindelsen til som ung. Carl er ny justitsminister og vil gerne hjælpe. Men i det samme bryder en historisk flygtningekrise ud i Europa. Ifølge efterretninger er der jihadister blandt flygtningene på vej til Danmark, så Carl får nok at se til. Overbevist om, at der vil ske flere angreb, går Sigrid og Felix deres egne veje for at stoppe terroristen – uden at vide, at de langt fra er de eneste, der leder efter den danske agent.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (hæftet)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 199.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 352
ISBN: 9788740082098
Serietitel: Melin-serien
Nummer i serien: 2
Format: ePub
E-bog Udk. 06. June 2023
Beskyttelse: Digital vandmærkning
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
-  Bogrummet.dk
En forrygende spændingsroman
 
 
 
 
 
 
-  Jyllands-Posten, Lars Ole Saurberg
Dygtighed, indsigt og stor fortællegejst … det tårnhøje niveau holder.
Litteratursiden.dk, Mette Balle Christensen
Romanen er helstøbt på alle parametre, og man fornemmer forfatterens store researcharbejde og lyst til at fortælle en god historie – noget, hun gør virkelig fremragende! Teksten oser af sprogligt overskud og et gennemtænkt og nøje tilrettelagt plot, der driver læseren gennem romanen som en varm kniv i blødt smør. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Kulturinformation
Velskrevet med et plot, der både fascinerer og skræmmer.
POV International, Monica Krog-Meyer
Hurra for kvindelige helte. Jeg elsker, at Iben Albinus skriver en kvindelig agent frem, endda en kvindelig dansk agent. Dem trænger vi til … Spændende? Ja for søren. Og man skal holde ørerne stive, når Sigrid Melin forfølger terrorister fra Raqqa til Beirut, til Hamborg, til København.
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Iben Albinus
Damaskus
Iben Albinus debuterer med en storpolitisk thriller om forræderi, venskab Læs mere