Deepa Anappara

Q&A med Deepa Anappara, forfatter til ‘Djinn-patruljen på Lilla Linje’

Hvor kom inspirationen til bogen fra?

Romanen er baseret på den virkelige verden i Indien, hvor der hver dag forsvinder børn. Her har jeg boet det meste af mit liv, og her arbejdede jeg som journalist i over elleve år. I løbet af den tid besøgte jeg ofte fattige slumkvarterer, som det vi møder i bogen, og hvor op mod tredive børn forsvandt i løbet af to eller tre år og aldrig blev fundet igen. Politiet nægtede at registrere sagerne og undersøgte ikke disse forsvindinger. Jeg interviewede mange børn til mine nyhedshistorier, så jeg var naturligvis optaget af deres baggrund. Hvordan levede de med disse rædsler, og hvordan levede de med at vide, at de selv kunne blive bortført en dag.

Jeg er så taknemmelig for, at de mennesker, der boede der, inviterede mig ind i deres hjem og delte deres historier med mig. Hvis jeg ikke havde arbejdet på den måde, havde jeg ikke kunne genskabe det miljø i romanen.

Hvorfor valgte du at skrive historien fra 9-årige Jais synsvinkel?

Jeg ønskede at fortælle historien om de forsvundne børn set fra et barns perspektiv, da disse stemmer efter min mening netop manglede i debatten, så barnefortælleren var en integreret del af historien. Jeg måtte begynde forfra mange gange, men da jeg først havde Jais stemme, var det lettere at skrive. Jeg læste en masse bøger med børn som fortællere, og så film med børn som hovedpersoner. Men først og fremmest stolede jeg på mine minder om de interviews med børn, jeg havde lavet som journalist, og så forsøgte jeg at genskabe deres træk i personerne i min roman.

Dette er din skønlitterære debut. Hvorfor valgte du at springe ud som forfatter?

Som jeg skriver i bogen, antager man at der forsvinder helt op til 180 børn i Indien hver dag, men deres oplevelser, hvordan de opfatter forsvindingerne og den fare, de lever i – intet af det har der været skrevet om. Så det var min oprindelige idé. Men på grund af en række personlige forhold endte jeg med at flytte væk fra Indien og kunne derfor ikke arbejde på den historie. Jeg havde i stedet en plan om at udforske de samme temaer gennem fiktion. Jeg havde altid ønsket at skrive fiktion - men jeg kunne ikke gøre det, mens jeg arbejdede som journalist. Da jeg stoppede som journalist, tog jeg undervisning i creative writing, og jeg læste en masse fagbøger om det. Det var en langsom proces, og det tog flere år for mig at foretage den omskiftning.

Hvad håber du at opnå med bogen?

Mit mål for mit arbejde som forfatter er at komme helt tæt på mine karakterer og deres omverden, og det er gennem deres stemmer, interaktioner og forhold, at jeg håber, læseren får et tydeligt indblik i romanens verden og dens temaer. Da jeg begyndte at skrive på romanen, var det ikke min plan at skrive om ulighed eller menneskehandel – jeg ville snarere skrive om en ni år gammel dreng ved navn Jai og hans venner, og hvordan de klarede sig i en ekstremt vanskelig situation. I deres dagligdag er de ikke beskyttet mod presset fra omverdenen, hvor religion, kaste og klasse bestemmer, hvem der modtager støtte, og hvem der ikke gør. Mit mål var at skildre deres liv så ærligt som muligt.

Om forfatteren:

Deepa Anappara er vokset op i Indien og har arbejdet som journalist i blandt andet Mumbai og Delhi. Hendes reportager om hvordan fattigdom og religiøs vold påvirker børns uddannelse har vundet et utal af priser. ’Djinn-patruljen på Lilla Linje’ er hendes debutroman.

Oversat til dansk af Louise Ardenfelt Ravnild

350 sider, kr. 300

Udgivelse 11. februar

Pressen skrev bl.a.:

Advarsel: hvis du begynder at læse bogen om morgenen, så forvent ikke at lave andet resten af dagen.  

- New York Times

En hjertegribende fortælling.

- The Sunday Times

En medrivende, underholdende fortælling … et indsigtsfuldt portræt af Indiens bagside i det 21. århundrede.

- The Economist

Exceptionel … bevægende og uforudsigelig.

- Washington Post