De heldige
Hør uddrag

De heldige

Georgia Hunter

Hr. Ferdinand
Storslået historisk roman baseret på forfatterens egen families fortælling fra Holocaust

Radom, Polen, 1939: Tre generationer af den jødiske familien Kurc samles for at fejre Seder. De taler om forelskelser, barnefødsler og andre livsbegivenheder og gør deres bedste for at fokusere på alt andet end den krig, der nærmer sig fra vest. Men snart spredes familien for alle vinde for hver især at finde en vej i sikkerhed for rædslerne i de europæiske koncentrationslejre. En tvinges i eksil, en anden forsøger at flygte fra kontinentet, mens andre kæmper for at undgå den visse død ved at arbejde umenneskeligt hårdt i ghettoens fabrikker, eller slet og ret udgive sig for ikke at være jøde. Kurc-familien er drevet af en ubændig trang til at overleve og frygten for aldrig at se hinanden igen, og med kun håb, opfindsomhed og indre styrke som våben kæmper de sig frem gennem nogle af de mørkeste år i det tyvende århundrede.

Da forfatteren Georgia Hunter var femten år gammel, fandt hun ud af at hun er efterkommer af polske jøder. Dette er fortællingen om hendes ophav, og om en hel generation af polske jøder, hvoraf kun de allerheldigste overlevede og måtte læge deres sår, begræde det mistede og skabe en ny tilværelse for dem selv og deres familier.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (paperback)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 199.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 450
ISBN: 9788740060478
Format: ePub
E-bog Udk. 20. February 2020
Beskyttelse: Digital vandmærkning
Forlag: Hr. Ferdinand
Oversætter: Poul Bratbjerg Hansen
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
-  Bogrummet.dk
En roman ud over det almindelige.
Bogblogger.dk
At kunne skrive så smukt om noget så grimt er meget imponerende. De heldige er en storslået roman om et ufatteligt kapitel i vores historie, som jeg vil anbefale alle at læse.
Krimihjerte.dk
Det er virkelig en fantastisk historie. Den vil sidde i dig længe efter du har lukket bog.
 
 
 
 
 
 
-  catsbooksandcoffee.com
De heldige er en fuldstændig fantastisk magisk fortælling om mod, kærlighed og håb. En fortælling, der tager læserne med på en brutal, hjerteskærende og mørk rejse gennem et af det forrige århundredes mest afskyelige perioder – men efterlader dem i visheden om, at i de værste tider vil den menneskelige styrke sejre og blomstre. Læs mere
randiglensbo.dk
De heldige er en utroligt rørende roman. Jeg har været tabt for omverdenen, mens jeg har læst den. Den er simpelt hen så medrivende og svær at lægge fra sig. Hele følelsesregisteret har været på overarbejde. Georgia Hunter er en mesterlig fortæller, hun fortæller sin families historie stærkt og bevægende, og tager læseren med helt ind i personernes inderste. De heldige er en barsk og voldsom Holocaust-beretning, men også en rørende og smuk historie om håb, kærlighed, sammenhold og styrke. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Femina og Magasinet søndag, Julia Lahme
hjertegribende historisk roman … en stærk roman, som hviler på virkelige begivenheder, og som rent faktisk på alle måder er inspirerende at fordybe sig i.
Weekendavisen, Kristian Ditlev Jensen
'De heldige' er fremragende, og det er den af flere grunde. Dels er den storladent fortalt, der skrives med befriende episk schwung. Dels er den pædagogisk opbygget med enkelte noter, så selv vi, der havde historie i 1970erne, kan følge med. Dels er den ganske enkelt velskrevet, prosaen flyder, og læseren flyder med. Og endelig har den en detaljerigdom, der skaber en rolig fortællemæssig kadence, som igen gør, at man ikke hele tiden sidder og bider negle. Der er også plads til at lære familien at kende, til at forstå de jødiske højtider, til at mærke den virkelighed, som faktisk var engang. Læs mere
Downloads