Dallas København
Hør uddrag

Dallas København

Peter Molde-Amelung

Dallas København bor i en kæmpestor faldefærdig villa midt i Frederiksberg Have sammen med sin oldefar Monty. Hendes mor rejser fra land til land for at redde truede dyr. Hvem der er hendes far, aner hun ikke. 

Den søndag Dallas fylder 12 år, er hun helt alene hjemme, uden for øsregner det, og hendes eneste ønske er, at dagen snart er overstået – hvilket kan skyldes, at hun endnu ikke ved, at hun i løbet af den kommende uge vil:

1. stå bag et lille bitte mord på et menneske
2. flygte fra politiet
3. blive skudt på
4. slås med et rovdyr
5. lære alt for meget om kærlighed

Det hele begynder, da Dallas’ oldefar næste dag får et opkald fra fortiden, som sender ham ud på en vanvittig færd. Da det går op for Dallas, at der er noget helt galt, indleder hun sammen med 13-årige Jack en farefuld eftersøgning på den gamle mand. Og mens de to store børn nærmer sig sandheden om, hvad der har drevet Monty af sted, bliver de gladere og gladere for hinanden. De ender langt ude i vildmarken, hvor et rasende rovdyr gør alt for at sætte en stopper for deres rejse …

>> Læs interview her
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (hardback)
Belastning...
Køb nu
DKK 119.00
Sideantal: 288
ISBN: 9788740048353
Format: ePub
E-bog Udk. 10. april 2018
Beskyttelse: Digital vandmærkning
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  12 år, nevø til forfatteren, Pelle Molde Nielsen
Jeg har lige læst bogen 'Dallas København'. Jeg syntes, den var rigtig god. Da jeg først kom i gang, læste jeg bogen på to dage ... Bogen er både spændende og sjov. Den er også lidt uhyggelig nogle steder, men ikke noget voldsomt.
 
 
 
 
 
-  bogtanken.dk
Peter Molde-Amelung har med ’Dallas København’ sat sig for at levere en børnebog, der præsenterer børn for livets barske realiteter. Det synes jeg, han leverer, og han balancerer meget overbevisende mellem humoren og ærligheden på en måde, der gør historien både sjov, spændende og utrolig vedkommende og rørende for sin målgruppe. Desuden formår Peter Molde-Amelung at skrive en bog, der sandsynligvis vil ramme meget bredt i målgruppen. Den er noget så særligt som socialrealisme i eventyrlige klæder, og på den måde er de barske og vedkommende historier leveret i en handlingsmættet og humørfyldt fortælling, der særligt er velegnet til børn i alderen 10-12 år. Læs mere
 
 
 
 
-  Fullybooked.dk
Wauw … Skøn og seriøs fortælling, til både børn og voksne … Tak for bogen, det var en fornøjelse at læse.
Bogoplevelsen.dk
Peter Molde-Amelung fortæller sprudlende, onkelagtigt og herligt om Dallas København. Pigen ingen kan stoppe. Og jeg er vild med det. Læs ’Dallas København’, hvis du 1. vil læse en god bog 2. søger en vedkommende dansk fantasy 3. ønsker at skabe læseglæde hos dit barn. Det er en god fortælling, der fungerer både til højtlæsning og selvstændig læsning på de ældste mellemtrin. Læs mere
Politikens Boghal
"Slurp! Den er pissegod. Sæt den sammen med en 11-årig. En 12-årig. En 23-årig og magisk opslugthed vil opstå."
Booksophine
"complex, heartwrenching and cool"
Weekendavisen, Erik Barkman
En fin røverhistorie
Vores Børn, Jacob Riising
”Dallas København er egentlig en børnebog, som ikke er tænkt til højtlæsning, men jeg synes, at debutforfatteren Peter Molde-Amelung skriver så sjovt og levende, at jeg netop har læst den højt, selv om mine børn helst bare vil læse den selv.”
Downloads