Caribisk rom
Læs uddrag
Hør uddrag

Caribisk rom

Et hav af smag

Mads Heitmann

Politikens Forlag
Caribien er centret for verdens romproduktion, og det er på de caribiske øer, at der laves noget af den bedste rom, der findes. Caribisk rom er derfor også emnet for den til dato mest dybdegående bog om rom skrevet på dansk.

Meget er sket, siden bestselleren Rombogen – Opdag de gyldne dråber udkom i 2015. Der er kommet flere danske romnydere til, og dem, der har været med siden begyndelsen, er blevet mere erfarne og ikke mindst mere kritiske. Der er løbende kommet nye, revolutionerende og anderledes romprodukter på markedet, som gradvist er gået i en stadig mere avanceret retning. Disse har fanget nutidens erfarne rominteresserede, som hele tiden søger mere viden om rom.

Mads Heitmann, Danmarks mest fremtrædende formidler af rom, beskriver i denne bog for både den nye og erfarne rominteressede romscenen, som den ser ud i dag. Han går i dybden med produktionen af rom og rykker sukkerrøret op ved roden i jagten på forståelsen af alle de utrolige og utroligt forskellige smagsoplevelser, som findes i det caribiske romunivers.

Som læser kommer man på besøg hos mange forskellige caribiske romdestillerier, lærer om produktionen, og hvad der er unikt fra ø til ø, fra destilleri til destilleri. Den smagsmæssige diversitet, som findes på øerne i det caribiske øhav, illustreres via grundig grafik. Man kan også læse interviews med vigtige personligheder inden for rombranchen. Endelig, men ikke mindst, indeholder bogen inspiration til de næste romindkøb gennem anbefalinger af 20 helt særlige flasker, og man lærer at mixe otte ekstraordinære romcocktails.

Caribisk rom – Et hav af smag er en bog om det, der er kendt som noget af verdens bedste spiritus.Rom er ikke bare rom, men en fascinerende spiritus i rivende udvikling. Caribisk rom – Et hav af smag er en bog fuld af viden og inspiration for både kenderen og nybegynderen. Om romproduktionen og de utrolige og utroligt forskellige smagsoplevelser og med besøg på destillerierne og interviews med centrale personligheder i branchen. Få også Mads Heitmanns anbefalinger af 20 særlige flasker og otte ekstraordinære romcocktails. Den til dato mest dybdegående danske bog om rom.
Læs mere
Vælg udgave:
 p-bog (indbundet)
Belastning...
DKK 300.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 304
ISBN: 9788740060980
Format: 190x250
Udk. 22. september 2020
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Indholdsgrafiker: Tingkov Design
Fotograf: Methmann Photography
Forlag: Politikens Forlag
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Mads Heitmann
Rombogen
Romdrikkerens guide til den gode rom, skrevet af to danske romnørder. Med  Læs mere