Brødbogen
Læs uddrag
Hør uddrag

Brødbogen

Få luksus i hverdagen med nemt godt brød

Annemette Voss Fridthjof

Denne brødbog gør det nemt og overskueligt at bage sit eget brød.

Med mel, salt, vand og gær eller surdej kan man bage et godt brød. Altså et rigtig godt brød, faktisk. Resten – krumme, skorpe og smag – er noget, man kan hjælpe dejen til at udvikle gennem æltning, hævning og bagning. Mere langhåret behøver det ikke at være.

Men hvorfor søren er det så, at det brød, man bager derhjemme, ikke altid er helt så lækkert, som det man køber til overpris hos bageren eller nyder på dyre restauranter?

Det forklarer Annemette Voss i denne bog uden at fortabe sig i kemi, nørderi og indviklede bageprocesser. Hun viser, hvor nemt det faktisk kan være at bage brød med de rigtige kneb, og hvordan man med ro i maven ved at følge bogens opskrifter kan lave hjemmebagt brød, der er så godt, at man efterfølgende ikke har lyst til at spise andet.

Opskrifterne er for overskuelighedens skyld baseret på en lille håndfuld af de allervigtigste meltyper, som kan fås overalt. Derudover indeholder bogen en grundig og letforståelig gennemgang af tilblivelsen af ens egen surdej. Der er gode tips til æltning, hævning, konsistens, drys, bagning, opbevaring og holdbarhed, og bogen kommer omkring emner som boller (med og uden frø og kerner), brød (fra rugbrød til grydebrød til knækbrød) og sødt brød (fra fødselsdagsboller til tebirkes). I alt indeholder bogen 50 nemme opskrifter på godt brød, der er bagt på enten gær eller surdej, og som vil få det til at dufte i hele hjemmet.

Bogen giver én lyst til at kaste sig ud i brødbagningens kunst. ”Jeg har villet lave en brødbog til hverdagen. Til folk, der elsker at gå i køkkenet, men som også tit har travlt. Bogen gør det nemt og overskueligt at bage godt brød,” fortæller Annemette Voss.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 p-bog (indbundet)
Belastning...
DKK 129.00
Sideantal: 144
ISBN: 9788740057430
Format: ePub
E-bog Udk. 25. september 2019
Beskyttelse: Digital vandmærkning
På vej
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Annemette Voss Fridthjof
Julebag
Nu behøver man kun én bog for at sikre den gode julestemning, og for at Læs mere
Piece of cake
Man behøver ikke ty til færdigblandinger eller springe helt over ved at gå Læs mere
Konfekt
Konfekt er små syndige mundfulde og indbegrebet af hygge. Denne bog Læs mere
Kagekarma
Alt fra marcipan, fondant, chokolade og glasur til guld, glimmer, blomster, Læs mere
Bagelyst
Bagelyst indeholder 60 personlige bud på skønne kager af Annemette Voss, Læs mere