Bogens stil er ret morsom, fordi den er sjov, samtidig med at man lærer noget om dinosaurer, verdens begyndelse og selve menneskets udvikling.
Jeg synes, at bogen er meget sjov, fordi der er små tegninger, hvor man møder en lille videnskabsmand, der eksempelvis flyver i en lille rumraket og møder
nogle marsmænd.
Jeg har lært meget af bogen, og Johan Olsen er altid virkelig god til at forklare.
Jeg ville helt sikkert anbefale den til mine venner, fordi den er sjov og lærerig.
Jeg giver den 6 smileys, fordi man ikke kan få øjnene fra den, når man først er begyndt.
Læs mere
Spændende læsning hvis du er nysgerrig på de allerstørste spørgsmål indenfor naturvidenskab og er 11-15 år. Du kan læse bogen for fornøjelsens skyld, men kan også bruge den i skolen.
Johan Olsens formål med bogen har været at fortælle om naturvidenskaben på en måde, så det er sjovt og giver nogle ahaoplevelser. På bogens bagside står der, at bogen er henvendt til en aldersgruppe, der hedder +11 år, og det er nok meget rigtigt men den er ikke kun for børn; den er for alle over 11
og dermed også for voksne. Der bliver tegnet, fortalt og forklaret, så der burde være grobund for en forståelse eller om ikke andet så en nysgerrighed på emnet. Hans begejstring for og glæde over naturvidenskaben strømmer ud af teksten. Tonen i sproget er let og legende.
Læs mere