Bogen om barnet er den klassiske håndbog om barnet fra undfangelse til skolestart. Bogen giver svar på de mange spørgsmål, der dukker op under graviditeten, i forbindelse med fødslen, i hverdagen med en nyfødt, og mens barnet vokser op.
Denne 9. gennemreviderede udgave af bogen indeholder gode råd og praktiske oplysninger til forældre om alt fra barnets pleje over trivsel og opdragelse til sikkerhed i bilen, kost, søvn, udvikling, stimulation og vaccinationer. Derudover indeholder Bogen om barnet et helseleksikon med beskrivelser af de mest almindelige børnesygdomme samt et afsnit om
førstehjælp til børn.