Anstalten
Hør uddrag

Anstalten

Stephen King

Hr. Ferdinand
En sen nattetime i en stille forstad til Minneapolis bryder ukendte gerningsmænd ind i Luke Ellis’ families hus, slår hans forældre ihjel og laster drengen ind i en sort varevogn. Hele operationen tager mindre end to minutter. Luke vågner på Anstalten, i et værelse som ligner hans eget, blot er rummet uden vinduer. Og når han åbner sin dør, er der andre døre; døre til værelser med andre børn som ham, børn med særlige evner inden for telekinese og telepati, som også er endt på Anstalten på samme måde som Luke. Kalisha, Nick, George, Iris, den tiårige Avery Dixon og Luke, alle befinder de sig i Forhuset.

Andre er flyttet til Baghuset, der ifølge Kalisha er som en stor insektfælde: ”Børnene tjekker ind, men de tjekker aldrig ud.” Anstaltens tilsynsførende, Mrs. Sigsby, og resten af personalet har kun ét for øje, nemlig skruppelløst at udvinde børnenes særlige evner. Hvis børnene samarbejder, giver personalet dem mønter til Anstaltens salgsautomater, og hvis de modsætter sig, er straffen brutal.

Flere og flere børn forsvinder til Baghuset, og imens bliver Luke mere og mere desperat for at slippe ud og hente hjælp. Men ingen er nogensinde undsluppet Anstalten.

Kom med til Anstalten, et sted hvor det gode ikke nødvendigvis besejrer ondskaben.
Læs mere
Vælg udgave:
 lydbog (download)
 e-bog (epub)
 p-bog (hæftet)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 300.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 624
ISBN: 9788740054040
Format: 145x220
Udk. 18. September 2019
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Indholdsgrafiker: LYMI
Forlag: Hr. Ferdinand
Omslagsgrafiker: Imperiet
Oversætter: Jakob Levinsen
Anmeldelser og omtale
Midthimmerlands Folkeblad, Lars Lundsgaardvig
Stephen Kings barske, voldsomme, kyniske, bevægende og eftertænksomme spændingsroman ’Anstalten’ er på hele 619 sider, men det er bestemt ikke en side for meget … Der er spænding mere eller mindre fra start til slut.
 
 
 
 
-  Jyllands-Posten, Lars Ole Sauerberg
En historie om iskold udnyttelse af børn med specielle evner … Som sædvanlig hos King får vi beske kommentarer til det aktuelle USA.
 
 
 
 
-  Berlingske, Merete Reinholdt
En skræmmende thriller … Sproget er som altid koncist og effektfuldt.
 
 
 
 
 
 
-  Sidses bogreol
En fantastisk klassisk King-roman … Jeg var total opslugt samtlige 619 sider af bogen. King er simpelthen eminent til at skrive både detaljerigt og inddragende, så læsningen bliver så levende … Det er en fortælling om det gode mod det onde, om grådighed og magt, men det er også en fortælling om loyalitet, kærlighed og venskab. Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med forfatteren , kan du sagtens starte med denne, da den virkelig er et klasseeksempel på, hvorfor King er så fantastisk en forfatter. Læs mere
 
 
 
 
 
 
-  Bogfidusen.dk
Det er ikke for ingenting, at Stephen King bliver kaldt ”Gysets mester”, og han har med ’Anstalten’ igen bevist hvorfor. Denne gyser er spændende, uhyggelig og til tider grænseoverskridende, men den er til gengæld også rigtig svær at ligge fra sig igen … Man er virkelig godt underholdt hele vejen igennem. Læs mere
 
 
 
 
 
 
-  Bech’s Books
En fantastisk historie, der fangede mig fra side 1. Det er en intens fortælling, hvor der altid sker et eller andet – hele vejen gennem 618 sider … Lige meget hvilken person du er, er der altid noget du kan identificere dig med. På grund af det realistiske lag, får man endnu flere myrekryb, da man får en fornemmelse af, at det her rent faktisk er sket. Læs mere
 
 
 
 
 
 
-  Krimiormen
Et mesterværk … Man er tryllebundet fra første side. Bogen er på mere end 600 sider, og det er ikke én eneste side for meget … ’Anstalten’ er skrevet, så man mærker drengen Lukes følelser og angst helt tæt på. Den er på én gang skræmmende, uhyggelig, modbydelig, spændende og rørende … Den er ganske enkelt gys på allerhøjeste plan. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Bogrummet.dk
BRAVO … Når først du går i gang med ’Anstalten’, flyver timerne afsted. Stephen King er i sandhed gysets mester (citat L.A. Times). Og historien sniger sig ind i din nattesøvn.
 
 
 
 
 
-  Frk. Tines Krimitanker
Hjertegribende historie og fuldstændig fremragende skruet sammen. Måske den bedste Stephen King-bog jeg har læst!
 
 
 
 
 
-  FruThulstrup.dk
King beskriver både stedet, personer og situationer, så man nærmest selv er til stede. Det var et univers, som jeg blev suget med i og heppede på den modige flok unger.
 
 
 
 
 
-  Krimihjerte.dk
En fremragende og spændende page-turner … Beskrivelserne er fænomenale – man kan mærke den afsvedne varme i sydstatens ’small town’, og man kan føle grusomhederne udført på Anstalten i de afsides og uendelige skove i Maine.
 
 
 
 
 
-  Anettes Bookshelf
En fuldstændig vanvittig og gennemført krimi, som virkelig kryber under huden på en … De sidste 200 sider læser man næsten i ét åndedrag.
 
 
 
 
 
-  Maries Bogunivers
Stephen King er med god grund blevet så populær, som han er! Han skriver indlevende, kreativt og kom helt ind under huden på mig. Bogen fik mig til at skælve, smile og endda fælde en tåre. Han skaber en verden, som er langt fra det vi kender, men som alligevel føles tæt på. Jeg elsker bogen!
 
 
 
 
-  Cats, Books and Coffee
Karakteropbygningen er fantastisk, og specielt i beskrivelsen af børn, har Stephen King en evne til at skabe flerdimensionelle karakterer. Denne gang er det en 12-årigs tanker, følelser og reaktioner han beskriver så levende, at de færreste vil lades uberørt af historien. Hans tilbagevenden til det gamle tema om det gode mod det onde – her børnene mod den store ondskab – er meget vellykket. Læs mere
 
 
 
 
-  Superheltemor.dk
Voldsomt spændende! … Meget mere end bare gys. King skriver detaljeret og levende, og jeg elsker hans måde at opbygge personer på. Denne bog er ingen undtagelse: både onde og uskyldige personer beskrives godt og gennemarbejdet, og historien er umulig at slippe.
Bogsyn.dk
King er stadig King. THE King.
Dansk BiblioteksCenter
En roman der endnu engang viser, hvor dygtig en historiefortæller King er … Flere steder decideret neglebidende spændende … King har et fornemt greb om karaktererne, specielt børnene, der fremstår ægte og levende.
Litteratursiden.dk
Stephen King skriver, så nervebanerne skriger … Bogen er et fremragende eksempel på Kings rasende gode fortællerstemme og evne til at skildre mennesker, venskaber, lokalsamfund og ikke mindst ondskaben, der blot venter på at invadere og lægge den velkendte og trygge hverdag i ruiner … Er du ny Stephen King læser, er ’Anstalten’ en usandsynlig god undskyldning for at komme i gang med det omfattende forfatterskab, hvor Jakob Levinsen endnu engang bidrager med en fremragende oversættelse. Læs mere
Bogblogger.dk
King skriver fænomenalt godt og fanger læseren fra side 1 … Han formår at skrive levende og spændende, personerne er interessante og troværdige, og så er der ingen udpenslede splatterscener, hvilket især var rart her, fordi bogen handlede om børn i fangenskab. Jeg blev draget ind i historien fra start … Er du vild med Kings bøger, vil denne ikke skuffe, og har du aldrig læst King, så kan du fint starte her. ’Anstalten’ får min varmeste anbefaling. Læs mere
Skrivforlivet.dk
King er på toppen. ’Anstalten’ er forrygende god med alle de elementer, den uhygge, skræk og det toptunede sprog, som gør King til en mester i sit fag … Ekstremt medrivende, at det bliver svært at lægge bogen fra sig.
GryffindorShelves
Min første Stephen King roman og jeg er fuldkommen MINDBLOWN … Et fantastisk neglebidende plot, og karaktererne er også helt fænomenale … G-L-Æ-D dig!
Den Lille Bogblog
Jeg blev draget ind i historien fra start, og jeg følte med børnene og hadede de onde voksne. Selvom bogen er 620 sider lang, var jeg godt underholdt fra start til slut og sad med tilbageholdt åndedræt de sidste 100 sider.
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Stephen King
Holly
Glæd dig til et gensyn med den geniale og elskelige Holly Gibney, der Læs mere
Senere
Med ekko af Kings klassiske roman "It – Det onde", er "Senere" en Læs mere
Et eventyr
Et eventyr er en storslået og rædselsvækkende historie om det godes kamp Læs mere
Billy Summers
Billy Summers er en roman om kærlighed, hævn og skæbne, og en tvivlsom Læs mere
Blodtørst
En samling af fire fænomenale fortællinger, der inkluderer den Læs mere
Ondskabens hotel
Ondskabens hotel er en King-klassiker. Den udkom i 1977 og kan stadig give Læs mere
Om at skrive
Om at skrive handler om, hvordan en af vor tids største forfattere er Læs mere
Dyrekirkegården
Dr. Louis Creeds nye hus føles som det perfekte sted. Stort, gammelt og Læs mere
Misery
Paul Sheldon er bestsellerforfatter, og Annie Wilkes er langt mere end blot Læs mere
Outsideren
En elleveårig drengs skamferede lig findes i en park i sovebyen Flint City. Læs mere
Rosernes torne
Owen King, Stephen King
I en nær fremtid rammer den mystiske Aurora-virus kvinder, når de lægger Læs mere
Carrie
Carrie White er ikke nogen helt almindelig pige. Hun besidder telekinetiske Læs mere
Belastning...