Nogle gange er det ok at give en lige højre

Et voldtægtsforsøg fik Anne-Marie Vedsø Olesen til at gøre op med rollen som den pæne pige. Hun havde brug for at lære at slå fra sig og på den måde takle sin egen konfliktskyhed. Hun er nu aktuel med bogen Mordersken, som handler om heltinden Madeleine de Montdidier, der udvikler sig fra ydmyg hjælper ved Frankrigs hof til en dygtig lejemorder.

Af Vicki Broue Meinertz

En andenplads i en romankonkurrence overbeviste Anne-Marie Vedsø Olesen om, at hun skulle tage springet og blive forfatter på fuld tid.  Det lå ellers ikke i kortene, selvom kultur og litteratur altid har fyldt meget i hendes barndomshjem i Søborg.  Med en far, der var overlæge på Rigshospitalet, og en mor, der var tresproget korrespondent, blev der lagt vægt på, at hun fik en solid uddannelse – gerne en hardcore videnskabelig en. Og det fik hun. Anne-Marie uddannede sig til læge og fik topkarakterer i alle fag, men selvom hun altid har elsket det videnskabelige, følte hun sig ikke hjemme. Hun brændte ikke for lægegerningen som sine medstuderende. Hvor de andre studerende tog studiejobs på hospitalerne, fik Anne-Marie job på Det Kongelig teater som kontrollør. Hun så alle opsætningerne, og da hun måtte stoppe, for at hellige sig sin lægeturnus, gik det op for hende, at hendes fascination af kultur og kunst var mere end bare en hobby.

Følte sig splittet
”Jeg var meget splittet. Jeg lyttede stadig rigtig meget til, hvad andre mente, og da jeg kom ud med fantastiske karakterer på medicinstudiet, spændte det ben for mig. Både min far og en professor på patologisk afdeling syntes jeg skulle fortsætte, så jeg valgte at gøre min turnus færdig. Men jeg savnede helt klart det kulturelle liv”.

Da Anne-Maries daværende mand fik job i Bruxelles, valgte Anne-Marie at tage med ham. Planen var, at hun skulle arbejde som læge i forskellige vikariater, og det gjorde hun også i en kort periode. Men hun fik også tid til at mærke efter, hvad det var, hun virkelige brændte for, og hun begyndte at skrive på sin roman Dronningens dame, som dog først skulle udkomme 20 år senere.

Hjemme i Danmark udskrev et dansk forlag en forfatterkonkurrence i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek.  Emnet var middelalderen, hvilket ikke passede med den bog Anne-Marie havde skrevet, så hun lagde Dronningens dame til side og begyndte på en ny roman. 

”Da jeg fik en andenplads i den konkurrence, hvor mange allerede etablerede navne havde deltaget, var jeg overbevist. Det var forfatter, jeg skulle være.”

Overfald og udvikling
Som hun sidder der i stolen– med rank ryg, et stærkt, passioneret udtryk i øjnene og udstråler styrke og ro, er det svært at forestille sig, at Anne-Marie Vedsø Olesen nogensinde har følt sig usikker og tvivlet på sig selv.

Men det har hun. Faktisk rigtig meget. Udover at tvivle på, om hun var på vej det rigtige sted hen uddannelsesmæssigt, var et voldtægtsforsøg, som Anne-Marie var ude for, da hun var yngre, også med til at få hende til at tvivle på de dyder, hun var vokset op med – nemlig at være pæn og autoritetstro.

”Jeg brugte meget tid på at tænke over, hvorfor jeg ikke slog igen dengang. Hvorfor kæmpede jeg ikke mere og lagde pænheden til side? Jeg har haft brug for at forstå det og ikke mindst at ændre på de mekanismer, som gjorde, at det ikke forekom mig naturligt kæmpe og slå tilbage”.

Fra passiv til stærk selvstændig kvinde
Den proces, fra at være passiv til at få styrken til at tage kontrollen over sin egen skæbne, er også temaet i Anne-Marie Vedsø Olesens tre seneste bøger, Dronningens dame, Bastarden og Mordersken, som tilsammen udgør trilogien om den unge kvinde Madeleine de Montdidier. Vi følger Madeleine de Montdidier i en periode over fem år, hvori hun udvikler sig fra at være en underdanig hofdame for Frankrigs dronning til i sidste bind at være en toptrænet morderske, der ikke lader sig kue af hverken mænd, titler eller magt.

”For omkring tre år siden fik jeg lyst til at arbejde med min egen konfliktskyhed. Jeg ville af med mit ’pæn-pige-kompleks’, og jeg besluttede derfor at starte til boksetræning. Det var egentlig mest tænkt som en mental-øvelse. Jeg ville prøve at stå overfor en modstander og forsvare mig. Ikke kun med ord, men også fysisk. De første gange fik jeg et chok, hver gang vi skulle bokse mod hinanden. De slog jo på mig! Det var så bizart. Det er man jo ikke vant til. Som pige er man oftest heller ikke er vant til at slå på andre. Og selvom jeg var en tomboy som barn, klatrede i træer og nægtede at gå med kjole, så har jeg ikke leget vilde slås-lege. Ret hurtigt gik det dog op for mig, at kampsport er et helt fantastisk redskab til at overvinde konfliktskyhed. Jeg mærkede min egen selvtillid vokse i takt med at min krop blev stærkere, og jeg lærte at lægge den pæne pige bag mig. Nogle gange er det faktisk ok at give en lige højre,” Smiler Anne-Marie Vedsø Olesen.

Den udvikling har jeg beskrevet i min bog. Jeg har kunnet bruge mine egne erfaringer – man kan kalde det method-writing. Jeg har kunnet beskrive meget nøjagtigt, hvordan det føles at blive forsøgt voldtaget og føle sig fuldstændig hjælpeløs. Hvordan det føles at gennemgå meget hård fysisk træning - så hård, at man ikke har kræfter til at løfte sine arme og ikke kan vende sig i sengen, uden at hver en muskel gør ondt. Jeg ved også, hvordan det er at få en krop, der er stærk. Jeg ved, hvordan det er at tro på, at man kan forsvare sig selv. Jeg har aldrig haft det bedre. Hverken fysisk eller mentalt.”

Heltinder og ligestilling
I romanen går hovedpersonen Madeleine de Montdidier fra alene at blive vurderet alene på sit køn og til at bliver accepteret på lige fod med andre mordere, der er omkring hende.

”Jeg har med trilogien om Madeleine villet skabe en actionheltinde, som kan klare selv på lige fod med mændene i den tid, som hun lever i. Jeg har villet vise, at vi kvinder ikke skal være benovede over hverken mænd, mennesker med magt eller med høje titler. At der ligger en værdi i, hvem vi er og i vores evner.  Og uden at afsløre for meget kan jeg sige, at Madeleine tvinges til at glemme alt om forfængelighed og udseende. Og at det fra at være en sorg bliver en befrielse for hende”.

Køn og ligestilling spiller en vigtig rolle i Vedsøs romaner.
Anne-Marie Vedsø Olesen er af den overbevisning, at man ikke skal spille på sin kvindelighed, når man vil gøre karriere. På den måde underminerer man, den man er.

”Hvis vi skal have ligestilling, skal vi ikke opnå det på grund af vores kvindelighed og udseende – hvis vi gør det, accepterer vi at blive mål for seksualisering, og det skal vi ikke,” siger hun.
 
Hvem: Anne-Marie Vedsø Olesen
Anne-Marie Vedsø Olesen er uddannet læge, men lever nu af at være forfatter. Hun bor i indre København sammen med anmelder og forfatter Jakob Levinsen.
Anne-Marie debuterede med bogen Salernos sol i år 2000. Hun vandt i 1999 en anden plads i Det Kongelige Biblioteks konkurrence om at skrive en middelalderroman. Flere af Anne-Marie Vedsø Olesens romaner bevæger sig inden for fantasygenrens rammer, mens andre holder sig til faktuelle historiske begivenheder. Hendes seneste udgivelse, Mordersken, udkom 22. januar 2016. Bogen er sidste del i en trilogi. Hun er vild med både klassisk musik og heavy metal. Og hun bokser.