Ama'r halshug
Hør uddrag

Ama'r halshug

Anders Ryehauge, Henriette Karlsen

Politikens Forlag
En iskold aften stak Henriette Karlsen af fra sin mors lejlighed og løb på bare tæer gennem Amagers gader. Hun var 15 år og havde fået nok af de voksnes druk og vold — og af, at ingen troede på hende, når hun fortalte om sit liv. I flere måneder levede hun på Christiania, indtil hun blev anbragt på et kommunalt bosted og mistede den sidste gran af tillid til systemet, for her forvandlede tilværelsen sig hurtigt til en endeløs narkofest.
 
Nu er hun 27 år gammel og tager ordet. Ama'r halshug er hendes rå og ærlige fortælling om at vokse op i et hjem og i et miljø, hvor børn ikke har en stemme , selv om de i årevis bliver svigtet af både forældre og myndigheder.

Hun beskriver, hvordan hun allerede i sine tidlige barndomsår lærte at gebærde sig blandt uforudsigelige voksne på Amagers brune værtshuse, og hvordan den fysiske og psykiske vold hele tiden lå på lur derhjemme. Hun overlevede ved selv at blive en hård, voldelig og opmærksomhedskrævende pige, der forgæves forsøgte at råbe de sociale myndigheder op med sandheder og løgne.

Ama'r halshug giver et sjældent indblik i en verden, som de færreste kender til, og er en ung kvindes modige opgør med sin families sociale arv — og med et velfærdssamfund, der svigter.
Læs mere
Vælg udgave:
 lydbog (download)
 e-bog (epub)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 169.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 288
ISBN: 9788740056273
Format: ePub
E-bog Udk. 16. September 2019
Beskyttelse: Digital vandmærkning
Fotograf: Peter Helles Eriksen Fotografi
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldelser og omtale
Randiglensbo.dk
Henriette Karlsens historie har gjort kæmpestort indtryk på mig, og jeg vil anbefale hendes bog på det allervarmeste. Det er en vigtig og vedkommende bog med et meget stærkt budskab.
Litteraturtale.dk,
Med sin hudløst ærlige erindringsbog giver Henriette Karlsen håb til andre udsatte unge. Der ér muligt at få et godt og indholdsrigt liv, selvom du fik en lortehånd, da tilværelsens kort blev delt ud.
Amager Bladet
… en rystende fortælling, der slår skønlitterære dramaer med flere længder, fordi virkeligheden rammer så meget stærkere. Og os med relativt gnidningsløse liv har kun godt af at høre et opråb fra et socialt hjørne, der alt for sjældent kommer til orde
Downloads