Alt det lys vi ikke ser
Hør uddrag

Alt det lys vi ikke ser

Anthony Doerr

Politikens Forlag
Vinder af Pulitzer-prisen 2015

"Noget af det smukkeste." - New York Times
 
Marie-Laure LeBlanc mister som seksårig synet. Hendes far, låsesmeden på det naturhistoriske museum i Paris, bygger en perfekt miniaturemodel af deres kvarter til hende, så hun kan lære at finde vej hjem. Men da Paris invaderes af tyskerne under anden verdenskrig, må far og datter flygte. Med sig har de en uvurderlig hemmelighed.
 
Den forældreløse Werner Pfennigs skæbne er de tyske kulminer, hvor hans far mistede livet. Men da han en dag finder en ødelagt radio, fyldes verden pludselig med muligheder. Hans evner vinder ham en plads på et eliteakademi for Hitlerjugend, men hvor store bliver omkostningerne, når Werner tvinges til at forfølge sine ambitioner?

Langt væk i den ældgamle fæstningsby Saint-Malo lytter en ensom mand med granatchok til en for længst forsvundet stemme. Han går på opdagelse i nye verdner uden nogensinde at forlade sit hus, men alligevel får hans eventyr alvorlige konsekvenser.

I et Europa opslugt af krig kolliderer tilværelser uforudsigeligt. Alt det lys vi ikke ser er et studie i, hvordan mennesker mod alle odds forsøger at finde ud af, hvad der er rigtigt og godt. En medrivende historie om mod og tvivl, en bittersød fortælling om kærlighedens væsen.

Alt det lys vi ikke ser har ligget over 50 uger i toppen af New York Times' bestsellerliste, hvor den stadig befinder sig.

Alene i 2014 er Alt det lys vi ikke ser:
Nomineret til National Book Award
Nummer to på Amazons liste over de hundrede bedste bøger i 2014
Udnævnt til en af de ti bedste bøger i 2014 i:
New York Times Book Review
San Francisco Chronicle
Entertainment Weekly
The Washington Post
The Guardian
Kirkus Reviews

Pressen skrev om Alt det lys vi ikke ser:

"Fængslende. Storslået." - The Guardian
"Sublim." - The Times
"Altomsluttende fortalt, smukt skrevet. hver eneste oplysning fylder historien med vigtighed, indtil plottets puslespil til sidst er lagt og afslører den skat, der gemmer sig deri." - Washington Post
"En dybt rørende, dristig, hjerteknusende, underligt glædesfyldt roman." - Seattle Times
"En bog man flytter ind i, lærer noget af, og med sorg tager afsked med, når sidste side er læst." - Booklist
"En meditation over skæbnen, den frie vilje og over hvordan små beslutninger kan have afgørende konsekvenser." - The New Yorker
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (paperback)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 129.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 562
ISBN: 9788740020731
Format: ePub
E-bog Udk. 09. April 2015
Beskyttelse: Digital vandmærkning
Forlag: Politikens Forlag
Oversætter: Mich Vraa
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Jyllands-Posten, Christian Møgeltoft
Uimodståelig krigsroman sprængfyldt med sanselige og poetiske beskrivelser af livet på begge sider af fronten (…) slutningen er uendeligt tilfredsstillende og forbløffende ubanal - som hele resten af denne lange bog, der er en stor, stor læseoplevelse. (…) Spændende, vedkommende, vidende, velskrevet . (…) Anthony Doerr (f. 1973) er en musisk forfatter, der formår at udnytte hele klaviaturet til at skabe litteratur af høj klasse. Læs mere
 
 
 
 
 
 
-  Femina
Hvis du kun skal læse én bog i år, så lad det være denne her.
 
 
 
 
 
-  Berlingske, Niels Houkjær
Gennem det hav af nuancer og gennem de mangefacetterede historier og personer, forfatteren bringer i spil, ligger der en gennemgående og til tider dybt bevægende historie om det, der peger fremad mod Nazitysklands oprustning og propaganda, de mange krigskatastrofer og det endelige ragnarok (...) Diskret skildret i hengivenheden mellem mennesker. Udfoldet i en sej, omend skrøbelig livsbekræftelse i romanens afsluttende kapitel. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Ekstra Bladet, Frank Sebastian Hansen
’Alt det lys vi ikke ser’ er en kulørt krigshistorie fuld af fascinerende skæbner, som fremstår lyslevende for læseren, blandt andet takket være Mich Vraas formidable oversættelse (...) vi har at gøre med en uforglemmelig krigsroman. Det er den her bog, du skal have med i feriekufferten.
 
 
 
 
 
-  Politiken, Kim Skotte
Anthony Doerr har skrevet en fortælling om en blind pige fanget i krigens bomberegn. Lysende af paradoksal fortælleglæde bliver krigen til en slags eventyr af den barske slags.
 
 
 
 
 
-  Magasinet Liv, Caroline Rutter
En krigsbog, der godt kunne gå hen og blive en klassiker.
 
 
 
 
 
-  Bouroughsofbooks.com, Iben Jakobsen
Det har været en bog, der har været svært at slukke for igen, for den har været interessant, medrivende, fantastisk velskrevet og fyldt med utallige øjeblikke hvor hjertet har siddet helt oppe i halsen. Doerr skriver utroligt smukt og kræser for læseren med flotte beskrivende sætninger om alt lige fra videnskab til den menneskelige natur - men samtidigt uden at det bliver tungt og højpandet. Læs mere
 
 
 
 
-  Børsen, Line Rasmussen
Det er lige dele eventyrlighed og socialrealisme og er ganske charmerende…
New York Times
Noget af det smukkeste.
Seattle Times
En dybt rørende, dristig, hjerteknusende, underligt glædesfyldt roman.
Booklist
En bog man flytter ind i, lærer noget af, og med sorg tager afsked med, når sidste side er læst.
The New Yorker
En meditation over skæbnen, den frie vilje og over hvordan små beslutninger kan have afgørende konsekvenser.
Weekendavisen, Morten Wilhelm Scholz
Bogen så godt som læser sig selv båret på ryggen af de korte kapitler og den rappe struktur (…) Her har vi opskriften på en effektiv bestseller om krig og kærlighed, videnskab og magi, godhed og ondskab, lydighed og dømmekraft.
Litteratursiden, Arne Larsen
Historien er rørende, gribende, afskyvækkende og giver så meget stof til eftertanke. Bogen er slet og ret enestående historiefortælling, og det må blive en af årets læseoplevelser.
Check-in Billund
Det er en stor fortæller, der ruller sig i en bog, som høstede Pullitzerprisen i 2015. Med udgangspunkt i en blind, fransk pige og en forældreløs, tysk dreng, formår forfatteren at binde de enkelte skæbner sammen med historiens store linjer i en ufattelig velskrevet fortælling med mange facetter. Storslået er ret beset det eneste ord, der dækker om en så markant bog, der rummer både det gode og det onde. Læs mere
Bogrummet.dk
Bogen har et roligt tempo, og tager sig tid til historierne, og den virker meget gennemarbejdet og velgennemtænkt. Men det der var min største glæde og “catch” ved denne bog var uden tvivl dens evne til at jeg som læser connectede 100% til de to hovedpersoner. Jeg var HELT væk og havde mine følelser uden på tøjet, uden at bogen er en flæbende tåreperser – slet ikke – men den rolige og lettere melankolske stemning samt fantastiske beskrivelser af glæderne i livet ved de helt små ting, gør at denne bog er en af de bedste jeg nogensinde har læst.

… Den fortjener uden tvivl sin Pulitzer pris. Læs den!
Læs mere
Alt det lys vi ikke ser
Anthony Doerr's bestseller All the light you can not see kommer på dansk den 10. april. Den danske titel bliver Alt det lys vi ikke ser. Vi glæder os. 
Interview med Anthony Doerr
Anthony Doerr fortæller her om romanen Alt det lys vi ikke ser, hovedpersonerne Marie-Laure og Werner, og giver til sidst et godt råd til dig, der selv går rundt med forfatterdrømme.
 
#altdetlys
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Anthony Doerr
Noget om Grace
David Winkler drømmer begivenheder, før de sker. Detaljerede og Læs mere
Mindevæggen
Anthony Doerrs fortælling fra samlingen MINDEVÆGGEN handler om hukommelsen, Læs mere
En anden verden
Anthony Doerrs fortælling fra samlingen MINDEVÆGGEN handler om hukommelsen, Læs mere