Træn Spis Lev – DAGBOG

Skrevet af Helle.

Uge 6

Vejen går op ad en lang, lang bakke

Godt i gang efter juleferie – eller i hvert fald i gang. Jeg må med ærgrelse konstatere, at det godt nok trækker tænder ud pt! Jeg efterlever fortsat bogen 100% og spiser endda i underkanten – står som regel det ene mellemmåltid over og har ikke spist aftensnacks overhovedet. Men .. for pokker da: Hvor er der langt til mit mål om et stærkt, slankt og velfungerende korpus.

Vicki og jeg var til træningsgang nr. 6 hos Frida Hallqvist i torsdags, og så langt så godt. Og jeg kan godt se i spejlet, at der er sket meget med min fysik, men … det går så forfærdelig langsomt, og der er så uvirkelig langt til mit mål, synes jeg.

Skader spænder ben – men maden er god

Åh, hvor ville jeg ønske, at der var en mirakelkur, så jeg i løbet af ingen tid kunne ramme topformen og i stedet fokusere på at blive der Men jeg ved det jo godt: Min fornuft siger mig, at det selvfølgelig tager lige så lang tid at tabe sig, som det tager at tage på. Og at alt godt kommer til den, der kæmper for det. Så jeg bider bogstavelig talt tænderne sammen, træner hver anden dag og gør, som jeg skal. Men når det er sagt, sniger tvivlen sig ind og ”Tænk, hvis jeg ikke når frem?”.

For eksempel gik jeg i weekenden en fantastisk tur med mand og hund. Det var en af de dage, hvor naturen og vejret viste sig fra sin skønneste side, hvor vi fik hele verdenssituationen på plads, og hvor vi bare gik og gik. Resultat? Efter 2½ times gang var jeg nedlagt på sofaen med is på knæet, og jeg småhalter fortsat efter to dage. Samtidig er min højre (muse)arm i udu, så det begrænser mine udfoldelses- og træningsmuligheder en del.
Nu holder jeg mig lige i ro et par dage og laver kun de øvelser fra bogen, som ikke direkte påvirker knæ og arm. Bolden, der indgår, er en god og skånsom makker, selvom brugen af den godt nok kan give sved på panden. Jeg håber, at mine skavanker går i sig selv igen hurtigt, og så vil jeg i mellemtiden nyde de enorme mængder mad med lækre grøntsager, opskrifterne fra ”Træn, spis, lev” foreskriver. For opskrifterne er virkelig gode, og der er noget skønt ved at lave mad, som jeg med det samme kan mærke, at min krop har det godt med.

Find en makker og hjælp hinanden hver dag

Heldigvis er hjælpen nær, når jeg har brug for det, for jeg er jo ikke alene her. Vicki og jeg skiftes til at være den tvivlende og den opmuntrende, og det er altså guld værd. Det at have en, man kan dele sin begejstring og lejlighedsvise frustration med, gør virkelig en stor forskel. Så jeg gik til Vicki og klagede min nød. Og hun bakkede op på allerfineste vis, så nu har jeg lidt mere tiltro til projektet igen. Vicki og jeg har været så heldige at ramme samme niveau for motivation, så vi er begge meget engagerede i processen, selvom vores udgangspunkt for at deltage i forløbet er forskelligt. Det betyder også, at vi sammen kan sige nej til de ikke så få gange, der er søde sager og bobler på forlaget!

Bedste melding

Endelig er jeg så heldig, at jeg har en hotline til vores personlige træner Frida, som jeg kort skrev til: ”Det har godt nok været nogle hårde dage, siden vi sås i torsdags.” Hun svarede prompte, at jeg skulle holde ud til torsdag og: ”Vi skal nok få styr på det, og du kommer i mål!” Og det er jo præcis det, en utålmodig kvinde som jeg vil høre. Så går det nok alt sammen.

Ting jeg har lært denne uge:

Vær tålmodig
Dyrk øvelserne i bogen – de er skånsomme
En god makker er guld værd
Nyd dine grøntsager. Du får det så godt!