Træn Spis Lev – DAGBOG



Skrevet af Helle.

Uge 12: Turen går … ikke til diætland
 

Om ferie, fodbold og fare for overspisning

Midt i al min trænings- og kostfokus har længe ligget en dejlig ferie og luret forude. Eller skulle jeg sige truet forude. For når man som jeg er så fokuseret, som jeg er i disse tider, i forhold til mad, træning og sunde valg, kan det virke uoverskueligt at skulle væk fra de faste rutiner. At rejse for mig er i lige så høj grad at smage på det land, jeg besøger.


Nej tak og ja tak

Sammen med min familie skulle jeg på storbyferie til både Rom og Berlin. Mine to yngste sønner kunne næsten ikke få armene ned over Rom. De tre P’er skulle passes af dem: Pasta, pizza og panini. Enhver, der har så meget som skævet til ”Træn Spis Lev”, ved, at ingen af disse P’er er særligt populære her. Så øvelsen for mig blev at vælge noget andet. Det gik supergodt… i begyndelsen. Ja tak til salat, ja tak til saltimbocca, ja tak til aqua frizzante.

Men så fik jeg altså nogle lige lovlig trætte salater. Og nogle utrolig kedelige stykker kød. Og så var vi jo kun i Rom få dage, så gjorde det så meget? Og pizzabundene er så tynde her, at det nærmest ikke tæller. Med andre ord: Ja, jeg spiste pizza, og jeg NØD den i fulde drag.  


Berlin, bold og bretzl

Videre til Berlin: Dejlig, dejlig by. Og – her må jeg hellere krybe til korset med det samme – virkelig god tysk øl og bretzls – de der lækre store kringler, der blev solgt allevegne. Som mor til tre drenge skulle vi bl.a. til forboldkamp, hvor hjemmeholdet spillede mod Bayern Munchen. Med andre ord var det en kamp af international og for fodboldentusiaster fantastisk karakter. Vi kom i god tid. Vi kom i meget god tid. Og så var der ikke så meget andet end at nyde en øl sammen med de 75.000 andre entusiaster. Og holde varmen med glühwein.

Derudover boede vi her på hotel med morgenmadsbuffet, og er der noget, jeg har svært ved at sige nej til, er det lækker morgenmad, der beder mig om at spise den! Her var dog også æg i forskellige udformninger, sunde shots, frugt og yoghurt, så jeg spiste mig mæt i det først, så der ikke var plads til meget andet.


Husk at fejre det små

Summa summarum: Det var sgu svært at være på ferie uden at falde i kalorierne. Men jeg klarede det langt hen ad vejen, og jeg må huske at klappe mig selv lidt på skuldrene: Jeg spiste ikke kage. Jeg spiste ingen is. Jeg drak ikke vin i Rom. Til gengæld havde jeg skridtmåler med, og vi gik ikke under 22.000 skridt hver dag.

Hjemme igen er der ikke så meget andet end at konstatere, at jeg må op på hesten og ind på yogamåtten igen. Vægtmæssigt betød det en smule stilstand, men jeg tog ikke på. Og det gode er, at jeg opdagede, at jeg rent faktisk glædede mig til at komme i gang med mine elskede grøntsager og benhård træning igen.