Hvordan kom bogen i stand - hvor kender du og Daniel hinanden fra?
Vi kendte ikke hinanden, før Daniel blev kidnappet. Første gang vi mødtes var i begyndelsen af oktober 2014, hvor vi talte om, hvorvidt Daniels historie skulle udkomme som en bog. To uger efter tog jeg med ham til mindehøjtideligheden for James Foley, og siden har vi mødtes ofte for at tale om forløbet. Jeg vidste dog allerede fra begyndelsen, at Daniel sad kidnappet.
Hvordan har du arbejdet med bogen?
Jeg har talt mange timer med Daniel, hans familie og Arthur, der eftersøgte både Daniel og James Foley. Skriveprocessen har til dels kørt sideløbende med indsamling af research, som også har omfattet en række andre kilder.
Hvad synes du, er det vigtigste budskab i bogen?
Udover at fortælle Daniels historie er det vigtigste budskab, hvordan mennesket er i stand til at overleve helt horrible forhold - og komme ud på den anden side. Jeg synes, det er spændende, hvordan udlændinge holder udenlandske fanger midt i en syrisk krig. At undersøge, hvad fangenskab gør ved mennesker, og også forsøge at portrættere de mennesker, der holdt Daniel fanget.
Er du selv blevet overrasket over noget i forbindelse med din research?
Masser. Mange vil måske tro, at kidnappere fra IS er nogle simple mennesker. I virkeligheden har de været særdeles organiserede og intelligente i deres måde at køre disse sager på. Og så er jeg overrasket over, hvordan det er lykkedes Daniel at leve igennem den tid
Hvordan tør du bevæge dig i disse brændpunkter?
Det tør jeg skam heller ikke altid. Jeg bryder mig lige så lidt om krig som alle andre. Ikke desto mindre mener jeg, det er vigtigt at fortælle historier fra den region. Tragedien i Syrien rækker jo nu ind i vores egne samfund. Flygtningene står og banker på vores dør. Det er min pligt som mellemøstkorrespondent at undersøge, hvad det egentlig er, de flygter fra.
Hvordan sikrer du, at det ikke er dig, der bliver taget til fange?
Jeg forsøger så godt som muligt at undersøge forholdene, der hvor vi skal rejse hen. Vi tager alle forbehold. Og så lader jeg simpelthen være med at rejse steder, hvor det er oplagt, jeg ikke kan være. Raqqa for eksempel. Selvom det ville være relevant at finde ud af, hvad det er for et samfund, IS skaber, der hvor organisationen regerer. Men det, har jeg måtte erkende, nok ikke er muligt.
