Q&A med Michael Enggaard til oplysning og inspiration

Du har været skrivende journalist i mange år. Hvad er det, der har fået dig til at skrive skønlitteratur nu?
Mit romantilløb begyndte, da jeg flyttede hjemmefra i 1989 og købte en skrivemaskine og noget slettebånd. Jeg har villet det så meget, at jeg ikke kunne. For nogle år siden mistede min kone og jeg et barn, som blev født for tidligt. Efter det forekom romanskrivning mindre farlig.

Hvor har du fundet inspiration?
Lige uden for døren, i mennesker og deres bemærkninger til hinanden. Men også i mit eget liv og i bøger, film og musik.

Er der nogle særlige temaer i historien, vi skal holde øje med?
Jeg håber, at den fungerer i flere lag, så man kan læse derudad og samtidig opsamle, hvad der ligger af stemninger og betydninger i undertekst. Jeg har aldrig tænkt, at den skulle have et bestemt tema, men der er nok et: Mod.

Hvad har været mest vigtigt for dig at skrive om?
Hvor lidt vi ved om hinanden. Hver dag udspiller der sig et større eller mindre drama i os alle sammen, som er usynligt, når vi passerer hinanden på gaden. Eller mødes i familien. Hvis vi gør det.

Hvad er det, din bog kan? Hvordan udmærker den sig?
Den har sympati for mennesker, deres længsler og deres komplekser. Den er en slags coming of age-roman, bare med midaldrende karakterer, der kom sent i gang med livet. Bogen er hård visse steder, blød andre steder. Den indeholder humor. Tror jeg.

Hvad håber du, læseren får ud af at læse bogen?
At de genkender en tone eller klang, så bogen kommunikerer, hvordan det kan opleves at være menneske.

Er der noget, der har overrasket dig ved at springe ud som forfatter?
Jeg vidste, at tvivlen ville blive en insisterende følgesvend, men at den ligefrem gik med én i seng, i bad, i fitnesscenter, til tandlægen og til forældremøder kom bag på mig. Den er ikke forsvundet endnu.

Har du litterære forbilleder, man kan sige, at din bog læner sig op af?
Jeg beundrer Tove Ditlevsen og Donald Ray Pollack for deres sprog, og jeg holder af varmen og empatien hos Willy Vlautin og Nick Hornby. Jeg vil gerne have lært af dem.

Rigtig mange, der har læst bogen, siger, at den nærmest ”bør” komme som film. Hvilke eksisterende film vil du selv mene, bogen minder om?
Det kan godt være, at man får noget, der minder om Svækling, hvis man hælder Italiensk for begyndere i samme gryde som Million Dollar Baby og rører grundigt.