Forberedelse til næste liv
Hør uddrag

Forberedelse til næste liv

Atticus Lish

Politikens Forlag
I årene efter 9/11 immigrerer Zou Lei illegalt til USA fra Kina. I New Yorks beskidte sidegadekøkkener arbejder hun under forfærdelige forhold for at få del i den frihed, hendes nye hjemland har at tilbyde sine indbyggere.
 
Brad Skinner lider af posttraumatisk stress. Han er veteran efter tre ture til Irak og tager til New York med ét i sinde: at forsvinde i byen og glemme, hvad han har set. Skinner er ødelagt, aggressiv og vred, og hans vej ind i samfundet synes næsten dødsdømt. Men da han møder Zou Lei opdager de sammen, at en ny begyndelse måske er mulig for dem begge – hvis altså de overlever hjemløsheden, varetægtsfængslingerne og Skinners frygtelige mareridt.

Igennem Zou Lei og Skinners øjne og hjerteskærende skæbner blotlægges et moderne Amerika set fra samfundets udkant. Den amerikanske drøm vendes på hovedet i dette medrivende, rå og realistiske samfundsportræt, hvis dybeste, bankende hjerte er en inderlig kærlighedshistorie.

"Denne roman er intet mindre end en triumf og fortjener hvert et storslået adjektiv, en anmelder kan finde på. Det er ganske enkelt en reminder om, hvad litteraturen er til for."
FINANCIAL TIMES
"Dette årtis fineste, mest usentimentale kærlighedshistorie."
NEW YORK TIMES
"Den vildeste, mest indtrængende kærlighedshistorie, du kommer til at læse i år."
WALL STREET JOURNAL

"Imponerende. … Betydelig og medrivende."
THE GUARDIAN
"En ufattelig debut."
NEW YORK REVIEW OF BOOKS
"Utrolig stærk."
SUNDAY TIMES




Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (hæftet)
Belastning...
Link to Saxo
DKK 130.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 528
ISBN: 9788740027013
Format: 157x220
Udk. 22. March 2016
1. udgave, 3. oplag
Indbinding: Hæftet
Indholdsgrafiker: LYMI
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Imperiet
Oversætter: Tonny Vorm
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Politiken, Alexander Vesterlund
HJERTESKÆRENDE PÅ DEN MEST USENTIMENTALE MÅDE

Atticus Lish har skrevet en stor og mørk kærlighedsroman, som tegner et svimlende billede af New York set fra bunden. ’Forberedelse til næste liv' er en overvældende debut. Atticus Lishs sætninger er rå, nærmest afstumpede, uprætentiøse, men lyrisk ladede, sproget er grimt og smukt, glødende og eksplosivt ... den bedste debutroman, jeg har læst i et stykke tid. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Jyllands-Posten, Lars Ole Sauerberg
… fremragende … "Forberedelse til næste liv" er rystende i portrætteringen af mennesker på kant med tilværelsen. Samtidig er den dybt bevægende i skildringen af den desperate, men eksistentielt nødvendige griben ud efter et minimum af ømhed.
 
 
 
 
 
-  Ekstra Bladet, Frank Sebastian Hansen
Brøl fra bunden … ”Forberedelse til næste liv” er som at læse en moderne Charles Dickens-roman, og beskrivelserne af New York og den amerikanske kapitalismes brutale bagside er umulige at ryste af sig.
 
 
 
 
 
-  Berlingske Tidende, Per Krogh Hansen
I sin prisvindende debutroman skildrer Atticus Lish bunden af bunden i det amerikanske samfund. Det er både barsk og brutalt, ømt og omsorgsfuldt.
 
 
 
 
 
-  Børsen, Line Rasmussen
"Forberedelser til næste liv" er ikke en sukret kærlighedshistorie, men et råt, realistisk portræt af den amerikanske drøm vendt på vrangen … en hårdhudet, hjerteskærende og af og til håbefuld fortælling om livet efter 9/11.
 
 
 
 
 
-  Kristeligt Dagblad , Michael Bach Hansen
Romanen er en stor kærlighedshistorie og et skarpt samtidsportræt …Slet og ret imponerende er det da også, hvor sikkert greb denne debutant har om sine virkemidler, herunder udpræget brug af talesprog … Vi er vidner til fødslen af et nyt og potentielt stort amerikansk forfatterskab i den bedste regionale tradition. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Fyens Stiftstidende, Thomas Ærvold Bjerre
Den amerikanske debutant Atticus Lish har ramt plet i første forsøg. Hans roman " Forberedelse til næste liv" er en af de bedste, mest rystende skildringer af USA, som det leves af millioner af usynlige mennesker i dag (…) Det er længe siden, en roman har ramt mig så hårdt som " Forberedelse til næste liv". Der er selvsagt ikke meget " feel good" over den -til gengæld er der nærvær, empati og indblik i en verden fjernt fra de fleste af os. Læs mere
COSTUME, Marie Vidø
Noget af det bedste, jeg ved, er at ligge på en strandstol og læse den ene bog efter den anden. Anmelderroste ”Forberedelse til næste liv” ligger klar i kufferten.
Forberedelse til næste liv
"Denne roman er intet mindre end en triumf og fortjener hvert et storslået adjektiv, en anmelder kan finde på. Det er ganske enkelt en reminder om, hvad litteraturen er til for." 
FINANCIAL TIMES 
Atticus Lish i Boghallen
I påsken 2016 gæstede Atticus Lish Danmark i forbindelse med lanceringen af hans debut Forberedelse til næste liv. Her interviewes han i Boghallen af Klaus Rothstein. 
Atticus Lish i Danmark
Atticus Lish er manden bag den prisvindende debut Forberedelse til næste liv, og her er en kort video fra hans besøg i Danmark i Påsken 2016.
Downloads