En dramatisk og engagerende trilogi.
Bogen er en mastodont på 544 sider, men den er hverken for lang eller for langtrukken. Det er en aldeles spændende og medrivende bog.
Sproget flyder, handlingen er levende og fanger fra første færd. Præcis som de to foregående, var dette en roman, der stort set læste sig selv, jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig, før den sidste side var vendt.
Det er top underholdning, herligt velkomponerede konspirationsteorier, mange
gisninger og løse ender, der hele tiden holder læseren til ilden. Og så bindes alle ender til slut, legende let og meget selvfølgeligt. Knivskarpt plot, solide figurer, og en handling, der for tredje roman i rap, bare holder hele vejen.
Læs mere
… et brag af en jagt, fuldendt med intriger, hemmeligheder og bedrag, soldatersnilde og rasende action - alt sammen fortalt med den indlevelse i ikke mindst veteranens stolte, martrede sind, der giver en ægte heltefortælling med onde fjender og trofaste venner. Thrillere om hemmelige magt-organer er
der skrevet dusinvis af, men kun sjældent fungerer de så overbevisende og gribende som Jensens trilogi. Det skyldes, at han kan dosere og skrive med overblik og indsigt i mere end nærkampsteknikker, og dermed gør hele serien sig fortjent til fem stjerner.
Læs mere
Det holder hele vejen igennem og er en fornem afslutning på Jensens tre binds værk om Oxen.
Det er en medrivende oplevelse at læse Jens Henrik Jensens bøger, hvor den grundighed, der kendetegner den bedste udgave af journalistikken, ikke fornægter sig i hans skrivestil, og hvor han med en sjælden analytisk sans er i stand til at få læseren til at tro på historien - så usandsynlig, vi
ellers helst vil have, at den skal være, for andet er ikke til at bære, når man tror på demokrati.
Læs mere
Jens Henrik Jensen overgår sig selv med tredje bog i serien om den højtdekorerede elitesoldat Niels Oxen. "De frosne flammer" syder af spænding, bobler af action, vrimler med farverige personer -alt sammen fortalt på en måde, så kun et ord er dækkende: Klasse.
Det er vel med en god bog, som det er
med stor kunst: Det kan være svært at definere, hvorfor det er så godt. Men når man støder på det, er man ikke i tvivl. Kvaliteten har sit eget liv. Den virker gennem måden, den rammer os på.
Og sådan er det med Jens Henrik Jensens nye roman "De frosne flammer".
Læs mere
… kampen mellem de gode og de onde fortsætter en spændende tid endnu. Helt præcis dette bind ud.
En dramatisk og engagerende trilogi.
Krimien 'De frosne flammer' tør læseren op med sprogets kvalitet og handlingens originalitet. Det er en fornøjelse i decembermørket at blive omfavnet af bogens glød og intensitet.
De frosne flammer er en flot afrunding på de tidligere bøger. Man sidder ikke tilbage med ubesvarede spørgsmål, og som læser føler man sig klar til at sige farvel til Niels Oxen. Omend det er et vemodigt farvel til en person, hvis liv man har fulgt så medrivende.
Jensen skriver godt, og han formår at rulle en spænding ud, så den faktisk bliver spændende. Der er flere skjulte agendaer, og det er en fryd at se dem udfolde sig. Har man læst Henrik Jensen før, er denne bog et must, har man ikke, kan man læse bogen alene og alligevel forstå det hele. Det er bare
at gå i gang. Jensen er blandt de bedste krimiforfattere i Danmark.
Læs mere
Der er så mange fine finesser i bogen og så meget menneskelighed på trods af det voldsomme handlingsforløb, og det hele hænger sammen og går op i en højere enhed. Det er simpelthen en fantastisk krimi. Utrolig velskrevet og fængslende til allersidste punktum.