Annemette Voss (f. 1984), uddannet i arkitektur og design fra Det kongelige Danske Kunstakademi. Autodidakt bageekspert og vinder af Den store bagedyst 2013 samt Den store julebagedyst samme år. Livsstilsblogger på www.annemettevoss.dk siden oktober 2015 (75.000 unikke læsere pr. måned) og medejer af virksomheden FiveMe management. Tilbagevendende kok i køkkenet på Go’Morgen Danmark og tv-vært på magasinet Sådanmark 2017-2019. Har været selvstændig med kage- og livsstilformidling som omdrejningspunkt for virksomheden siden 2013. Forfatter til en lang række bagebøger, bl.a. Bagelyst (2014), Kagekarma (2015), Konfekt (2017), Julebag (2018), Piece of Cake (2018) og Brødbogen (2019).