Hop til indhold

Tilbage til menuen

Romaner

Det syvende barn

» af Erik Valeur

Ved fødslen har de syv børn en eneste ting til fælles: De kommer til verden på Rigshospitalets fødegang B, og de skal alle bortadopteres. I månederne efter finder frøkenerne på det berømte spædbørnehjem Kongslund nye familier til dem rundt om i Danmark, og de vokser op uden at ane det mindste om deres fortid. Men en af børnene bærer på en hemmelighed, som for enhver pris skal skjules, og da en ældre kvinde mange år senere findes død på en strandbred tæt ved børnehjemmet, og et anonymt brev opskræmmer nationens mest magtfulde ministre, eksploderer sagen: Har det hæderkronede børnehjem gennem et halvt århundrede dækket over rige og berømte danskeres sidespring og skjulte skandaler på højeste plan?

Det syvende barn er fortællingen om denne gåde - og om båndet mellem de syv børn, hvis liv kom til at hænge uløseligt sammen i de årtider, hvor velfærden kom til Danmark - fra 1960´erne frem til i dag.

E-bog
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788740002980
Udgivelsesår 2011
Udgave 2
Sprog Dansk
DKK 230
Indbundet
DKK 300

Anmeldelser

  • metroXpress

    Birte Strandby, 24.08.11
    ******

     ‘Det syvende barn’ er en vidunderlig og indviklet roman om drab og menneskers reaktion på svigt og svindel.

  • Berlingske Tidende

    Niels Houkjær, 19.08.11
    ******

    Erik Valeurs gribende og dramtiske debutroman (…) Det er bragende flot

  • Weekendavisen

    René Gummer, 19.08.11

     Årets positive overraskelse. En roman, der er så god, at man glæder sig til, man skal genlæse den.

  • Information

    Karen Sybjerg, 19.08.11

     Romanen er (…) underholdende og spændende, den er velskrevet og sprogligt fantasifuld med det strejf af pastiche, den gotiske handling lægger op til.

  • Nordjyske Stiftstidende

    Jens Henneberg, 19.08.11
    ******

     Sjældent har jeg læst en bog med en så fint afstemt mosaikkunst som denne romandebut.

  • Jyllands-Posten

    Jakob Levinsen, 19.08.11
    ******

     Med stor teknisk dygtighed og sans for spænding opruller Valeur sit plot.