Hop til indhold

Tilbage til menuen

Oversat skønlitteratur

Lad de små børn

» af Adam Creed

Velkommen til efterforskningsleder Will Flagstaffes dystre univers, hvor ingen kan føle sig sikker. Flagstaffe, også kendt som "Staffe", har været ude for lidt af hvert, og kæmper dagligt med sine indre dæmoner. Hans forældre blev dræbt af en bombe på Bali 20 år tidligere, og drevet af tanker om hævn og retfærdighed opklarer han nu blodige forbrydelser i Londons barske gader. 

Jobbet er næsten blevet rutine for ham, men et særligt bestialsk drab vender op og ned på det hele. En pædofilidømt mand findes myrdet på brutal vis i en lejlighed i London, og det bliver hurtigt klart, at en blodtørstig hævner er løs. Men i modsætning til Staffe er det ikke alle der mener, at morderen bør findes… 

I Lad de små børn bliver Staffe stillet over for et alvorligt dilemma, når han kaster sig ud i opklaringen af en række blodige mord på pædofile - mord der af mange bliver betragtet som skinbarlig retfærdighed. For hvor langt kan forældre gå for at beskytte deres børn? Og hvordan beskytter man som politimand de mennesker, man i virkeligheden afskyr?  

En brun pyntereol i laminat matcher spisebordet. På dens hylder står der skolebilleder af to forskellige børn. Børnene smiler ikke. De fleste skolefotografer kan lokke et smil fra selv det mest generte eller ulykkelige barn. Og nu føler Staffe det. Det løber ham koldt ned ad ryggen. Huden på hans isse trækker sig sammen. Dette er ikke noget lykkeligt hjem. Slet ikke.

Gangen hen til soveværelserne er tapetseret med store, mørke blomster, og da han åbner den første dør rammes han af lugten. En dyb, sød lugt som sætter sig øverst i hans strube. Han tager et stort
skridt ind i rummet og bemærker de to fødder der ligger ud til hver sin side i fodenden, stadig med kondisko på, der sidder et stykke lyserødt tyggegummi mellem hælen og sålen i den hulning som aldrig skrabes helt ren.

Hæftet
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788756795098
Udgivelsesår 2010
Antal sider 338
Udgave 1
Format 0x0
Sprog Dansk
DKK 250

Anmeldelser

  • MetroXpress

    Jan Vandall, 12.04.10
    ******

    Adam Creed får drejet en spændende og makaber roman ud af disse dilemmaer.

  • Politiken

    Bo Tao Michaëlis, 12.04.10
    ******

    Hvis du var til den hårdkogte engelske gangster-film 'Harry Brown' med Michael Caine som hævner i seniorklassen, så vil du også forstå at nyde denne meget brutale, barske og britiske politikrimi.