Hop til indhold

Tilbage til menuen

Krimier og spænding

Spøgelsesfangen

Tredie bind i serien om Nina Portland

En nøje planlagt likvidering af to ledere fra den kriminelle underverden sender Esbjerg ud i en blodig bandekrig. Alligevel bliver den højt respekterede kriminalassistent Nina Portland til alles overraskelse fjernet fra efterforskningen og sendt ud på en banal opgave. Et privatfly er forulykket på vestkysten, og en passager død af sine kvæstelser. Nina skal bare ekspedere sagen rutinemæssigt, men flere omstændigheder ved ulykken vækker hendes mistanke om, at alt måske ikke er, som det burde være. Mens bandekrigen kulminerer i en regulær familietragedie, melder højtstående folk fra efterretningsverdenen deres ankomst. Dermed tager sagen om flyulykken en højdramatisk drejning, for om bord var en tophemmelig passager, som nu er sporløst forsvundet. En international skandale tager form, og Nina kastes ud i de mest kaotiske døgn nogensinde. Det bliver stadig sværere for hende at skelne mellem sandhed og løgn, og i kulissen følger en sky skikkelse begivenhedernes gang - og gør sig klar til at slå til. Om forfatteren:Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, slog igennem med trilogien Kællingen i Krakow (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han indledte derefter den anmelderroste serie om kriminalassistent Nina Portland med Økseskibet (2004) og Kulmanden (2007). Spøgelsesfangen er tredje bind i serien. Flere af Jens Henrik Jensens bøger er solgt til udgivelse i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Italien.

Indbundet
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788756798068
Udgivelsesår 2010
Antal sider 512
Udgave 1
Format 234 x 167
Sprog dan
DKK 150
Lydbog
DKK 150
E-bog
DKK 125

Anmeldelser

  • JydskeVestkysten

    Ole H.B. Andreesen, 07.09.10
    ******

    Mesterligt: Jens Henrik Jensens tredje roman med Esbjerg-strømeren Nina Portland er noget nær det perfekte bud på en dansk samtids-thriller med nerve, intensitet og drama i en skarp blanding af bandekrig, politireform og international terrorisme.

  • Dagbladenes Bureau

    Henrik Tjalve, 06.09.10
    ******

    Spøgelsesfangen er en forrygende thriller.