Hop til indhold

Tilbage til menuen

Biografi

Enegænger

Var det livet værd at blive prins af Danmark? Det spørgsmål stiller journalist og forfatter Stéphanie Surrugue i dette enestående portræt af en sælsom skæbne.

Prins Henrik selv, hans familie, venner og samarbejdspartnere bidrager med stor åbenhed til at give svaret i denne skelsættende portrætbog, der er blevet til på baggrund af en omfattende journalistisk research, herunder hundredvis af timers unikke interview i både Danmark og Frankrig.

Portrætbogen tager fat på såvel de eventyrlige som de kontroversielle kapitler af Prinsgemalens lange liv. I en ærlig og tankevækkende skildring tegner den et nyt billede af en mand, som på én gang er offentligt eje og meget privat.

Danskerne kender ham som den stolte franskmand. Selv siger han stolt ´vi´ om danskerne.

Bogen borer sig ind i billedet af den danske prins og franske vinbonde, livsnyderen og lyrikeren, globetrotteren og gourmeten. Og videre ind i en mand, der også er melankoliker og humorist. Temperamentsfuld og selvironisk. Egenrådig og loyal. Og uhyre bevidst om sin rolle og sit forhold til danskerne. En mand, der véd, at tiden er inde til eftertanke.

Bogen er rigt illustreret med fotografier fra kongefamiliens egne gemmer og fra pressens arkiver.

Hardback
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788756787291
Udgivelsesår 2010
Antal sider 382
Udgave 1
Format 0x0
Sprog Dansk
DKK 200
Hardback
DKK 200

Anmeldelser

  • Nordjyske Stiftstidende

    Charlotte Rørth, 02.09.10
    ******

    Bogen er den mest interessante, der er skrevet om og med kongehusets medlemmer til dato. Ingen tvivl om det.Men den er også dybt inspirerende i sig selv. At få lov at møde et menneske, der gør en klogere, er altid en gave. Hvis man vil altså vil tage imod den.

  • Berlingske Tidende

    Jens Andersen, 29.08.10
    ******

    Stéphanie Surrugue har skrevet en royal biografi, der rager tårnhøjt op i litteraturen om vores nuværende kongehus.

  • Politiken

    Jon Bloch Skipper, 08.09.10
    ******

    Biografiens absolutte styrker er Surrugues evner som interviewer og hendes fortællestil. Hun får det bedste frem i prinsgemalen og hans omgangskreds, og hun har en misundelsesværdig pen. Hun forstår desuden at skrue et plot sammen, der gør fortællingen både nærværende og delvis uangribelig.

  • Jyllands-Posten

    Niels Lillelund, 02.09.10
    ******

    Et glimrende portræt af kongehusets måske mest interessante skikkelse, den franske prinsgemal med de faste holdninger til livet og dets førelse.