Hop til indhold

Tilbage til menuen

Nyheder

 

Nyheder

Vind kampen mod vægten

» af Kamilla Lange

Vind kampen mod vægten - sig farvel til slankekure med mindful spisning.
Livet er for kort - og for dyrebart - til slankekure. For trods talrige løfter om, at slankekure vil bringe dig sundhed og lykke, viser forskning, at kurene for langt de fleste mennesker blot fører til problemer for både helbred og psyke. Slankekure handler for en stor del om kontrol og om at føre krig mod sin krop med den dårlige samvittighed som en trofast væbner ved sin side.

Denne bog er til dig, der vil prøve at gå en anden vej. Forfatteren giver dig redskaber til at vinde kampen mod vægten og én gang for alle sige farvel til slankekure. Måske du tvivler på, om du kan få et naturligt og balanceret forhold til mad, men med mindfulness vil du kunne ændre dine spisemønstre og få mere ud af den mad, du spiser - ja, måske endda mere ud af livet.

Mindfulness handler om at være til stede her og nu. Om at blive bevidst opmærksom på det, der foregår i øjeblikket, og bogen er fyldt med konkrete anvisninger på, hvordan du ved at træffe bevidste valg kan gøre din krop til din samarbejdspartner og skabe plads til at fylde dit liv med mere og andet end mad og tanker om mad.

Hæftet
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788740001228
Udgivelsesår 2012
Antal sider 192
Udgave 1
Format 236 x 161
Sprog dan
DKK 250

Anmeldelser

  • Midtjyllands Avis

    ******

    Det er en meget positiv og motiverende bog, fuld af redskaber til brug her og nu.

  • RASK-magasinet

    Bogen er både en øjenåbner og en meget fin vejleder, der kan føre læseren tilbage på sporet til mindful eller nærværende spisning og dermed næsten med sikkerhed til en mere balanceret vægt, større glæde og livskvalitet. Hvad enten man er i målgruppen, dvs. overvægtig, eller ej, så er bogen i al sin enkelhed ret genial, for man tænker simpelthen bare anderledes efter endt læsning. Og det er ret godt gået.

  • www.madforlivet.dk

    Anette Harbech Olesen

    Bogen er nænsom, kærlig og forstående. Man føler sig som læser mødt af forfatteren, der efter min mening i høj grad ved, hvad hun taler om. Vi skal være trygge, elske os selv og være afklarede med, hvorfor vi gerne vil tabe os, før vi sætter igang. Dernæst skal vi øve os i at være tilstede 100% når vi spiser, og smage, tygge og fornemme madens virkning. Ingen tvivl om, at dette er helt rette vej.