Hop til indhold

Tilbage til menuen

Nyheder

 

Nyheder

Europamestrene

» af Flemming Toft

En bredtfavnende og underholdende hyldestbog, der i ord og billeder genopfrisker minderne fra de glade junidage i 1992. Udkommer i anledning af 20-årsdagen for EM-finalen mod Tyskland, hvor Danmark vandt 2-0. I bogen fortæller stort set alle de danske spillere, trænere og ledere fra dengang deres historier – fra de bliver ringet op i sommerferien, til de står med pokalen på Nya Ullevi i Gøteborg – ligesom også profiler fra modstanderholdene leverer synspunkter på det danske landsholds triumf.

Vi får hele historien om landsholdet før, under og efter EM, modtagelsen i København efter finalesejren og hvad der siden hændte spillerne. Bogen er rig på anekdoter, fortalt med godt humør og glimt i øjet, og afspejler den uimponerethed og begejstring, som europamestrene smittede den danske befolkning med.

Hardback
Udgiver Ekstra Bladets Forlag
ISBN 9788740003888
Udgivelsesår 2012
Antal sider 200
Udgave 1
Format 252 x 178
Sprog dan
DKK 300

Anmeldelser

  • Ekstra Bladet

    Jan Jensen
    ******

    Den måtte jo komme. Og tak for det. Bogen om de danske drenge, der kom med på et afbud og vandt EM i Sverige i 1992 … En herlig tur ned ad Mindernes Allé.

    • Berlingske

      Jens Andersen
      ******

      Bliver man aldrig træt af historien om EM-sejren i 1992? Ikke når den genfortælles så frisk og veloplagt, som Flemming Toft gør det i bogen »Europamestrene«.