Hop til indhold

Tilbage til menuen

Nyheder

 

Nyheder

Den stjålne vej

» af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Vinder af BogForums debutantpris 2012!

Tre afghanske skæbner krydser hinanden i krigen i efteråret 2008.  

Malika er datter af en berømt mullah, og en moderne kvinde fanget i en traditionel verden. Hun leder i al hemmelighed læseundervisning for en række voksne afghanske kvinder i byen Gereshk, men hun varetager også kvindernes og børnenes interesser i andre sammenhænge. En dag finder hun en gadedreng, der er blevet voldtaget af politiet. Malika tager kampen op mod byens korrupte betjente, men det er en sag, de fleste mener, hun er dømt til at tabe.  

Samtidig tager en gruppe talebanere ingeniøren Khan til fange. Talebanerne vil slå Khan ihjel for at standse hans arbejde med at bygge en asfaltvej mellem Kandahar og Gereshk. Khan allierer sig med Allah selv og udfordrer talebanerne. Med teologiske argumenter og en stor viden om Islam lykkes det Khan at rokke ved talebanernes opfattelse af Islam.Den stjålne vej er en bog om at kæmpe med livet som indsats for sager større end en selv – en bog om håb, list og viljestyrke.  

Romanen bygger på virkelige begivenheder.

Hæftet
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788740000986
Udgivelsesår 2012
Antal sider 320
Udgave 1
Format 230 x 147
Sprog dan
DKK 250

Anmeldelser

  • Weekendavisen

    Anne Knudsen

    Velsignet velskrevet … Bogen er så god, at man ikke behøver interessere sig for Afghanistan for at læse den; man skal bare holde af at læse om menneskeskæbner. Læs, læs, læs!

  • Jyllands-Posten

    Lars Ole Sauerberg
    ******

    En særdeles velfortalt og fascinerende roman … En autentisk begrundet historie med både desperation over og håb for Afghanistan.

  • Dagbladenes Bureau

    Preben Rasmussen
    ******

    Præget af engagementets inspiration, og der er en fin balance mellem fiktion og dokumentation i det hjertegribende forløb … En både tidsaktuel og nødvendig roman.

  • Politiken

    May Schack
    ******

    Anne-Cathrine Riebnitzsky har virkelig noget på hjerte i sin debutroman.