Hop til indhold

Tilbage til menuen

Nyheder

 

Nyheder

De andre

» af Anna Grue

Anna Grue er navnlig kendt for sine anmelderroste romaner om detektiven Dan Sommerdahl og hans meritter. Med novellesamlingen De andre har den populære forfatter bevæget sig ind på en helt ny boldgade. Med inspiration fra Sartre-citatet ´Helvede er de andre´ beskriver hun de små og store katastrofer, der kan opstå, når 'de andre' pludselig blander sig i ens private cirkler.

Mød for eksempel provinskonen Birgit, der vinder en makeover i et dameblad; kontordamen Jette, der oplever sin tilværelse smuldre, mens hun sidder fast i en trafikprop; 83-årige Herman, der har fået nye naboer; Birkerød-pigen Ditte, der flytter til en skole i den anden ende af landet - og forfatteren Helle, der aldrig skulle have involveret de andre gæster på skriverefugiet i sin nye roman ... Og hvad er det for noget med den røde Suzuki Swift, der dukker op i flere af de ti noveller?

De andre er en vedkommende og skarp novellesamling, som kendetegnes af Anna Grues sædvanlige letflydende pen og hendes sans for dygtigt at fange situationer og personer på kornet.

Hæftet
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788740003055
Udgivelsesår 2012
Antal sider 250
Udgave 1
Format 145x220
Sprog Dansk
DKK 250

Anmeldelser

  • Dagbladenes Bureau

    Henrik Tjalve

    Svært underholdende. Anna Grue har et godt blik for at indfange tidstypiske foreteelser, og ved at give dem et lille twist aflokker hun dem toner, som gør dem mere end blot underholdende (…) Anna Grue må meget gerne holde flere frikvarterer fra sine krimier, når de bruges til så fint pointerede noveller.

  • Jyllands-Posten

    Lars Ole Sauerberg

    Fin novellesamling fra Anna Grue, der har evnen til at holde sig lige i sporet i en stramt komponeret historie. Der venter udsøgte læseoplevelser.

  • metroXpress

    Jan Vandal
    ******

    Der er god grund til at ønske Anna Grue tillykke med hendes første novellesamling. Det er et helstøbt arbejde … Godt gået.

  • Berlingske

    Eva Pohl
    ******

    Anna Grue kan se det overordnede problem og skildre menneskers handlinger, så vi føler, at vi står der selv. Det er godt ramt.

  • Fyens Stiftstidende

    Anne Mette Liedecke
    ******

    Man griner højlydt, fordi det hele på en og samme tid er både komisk og tragisk! … En herlig kortformsdebut, og som læser kan man kun ønske sig, at Anna Grue en anden god gang igen vil kaste sig over novellegenren!