Velkommen til en verden med tørlagte vampyrforældre og deres blodtørstige børn.
En sen nattetime mister teenageren Clara Radley kontrollen, da en jævnaldrende fyr forsøger at tvinge hende til et kys. Hun bider ham i hånden, og smagen af hans blod vækker en ukendt tørst i hende. En farlig tørst, som kræver at blive slukket.
Da det går op for hendes skrækslagne forældre, hvad der er sket, beslutter de sig for, at de må indvie Clara og hendes bror Rowan i familiens mørke hemmelighed. Og pludselig forstår de to børn, hvorfor deres hud er så følsom overfor sollys, hvorfor dyr flygter, når de nærmer sig, hvorfor de ikke kan tåle hvidløg, og hvorfor Claras ønske om at blive veganer er livsfarligt - det er blot nogle få af de ulemper, der er ved at være vampyr.
Clara og Rowans forældre har i årevis levet i afholdenhed og forsøgt at opføre sig som almindelige mennesker, men da Clara og Rowan finder ud af, hvem de virkelig er og får smag for menneskeblod, sættes hele familien på en hård prøve.
Blodig arv er en både rå og underfundig roman om den svære kærlighed, forholdet mellem forældre og deres børn og angsten for det ukendte.
Det er et hus der ser ud og føles præcis som et familiehus i en engelsk landsby bør se ud - ikke for stort, men stort nok, og uden noget der stikker i øjnene eller virker forkert. På mange måder et drømmehus, ville en ejendomsmægler nok formulere det, og bestemt et perfekt hus for børn at vokse op i… Men der ville måske være en instinktiv fornemmelse af forundring over det enlige lys, og måske ville man endda føle en kulde som ikke havde noget at gøre med natteluften.
Hvis den følelse voksede i styrke, ville den måske blive til en frygt der ville give én lyst til at forlade stedet og flygte, men man ville næppe gøre det. Man ville observere det nydelige hus og den minibus der holdt parkeret udenfor, og tænke at dette hus er et hjem for fuldkommen normale mennesker der ikke udgør nogen trussel for verden udenfor. Hvis man fik den tanke, ville man tage fejl. For Orchard Lane nummer 17 er familien Radleys adresse, og på trods af at de virkelig anstrenger sig for at være det, er de alt andet end normale.