Hop til indhold

Tilbage til menuen

Kogebøger

Mit skandinaviske køkken

» af Camilla Plum

Nordisk og skandinavisk mad har i de senere år vakt stor opsigt over hele verden. I Mit skandinaviske køkken deler Camilla Plum ud af sin store viden om skandinavisk mad og om råvarerne, og man får dermed et godt indblik i, hvor eksotisk og særpræget, den skandinaviske madkultur egentlig er - præget af de skiftende klimatiske forhold henover forår, sommer, efterår og vinter. 

Skandinavisk mad er mange ting. Nordpå har de det mest vidunderlige vildt, svampe og vilde bær på kloden, sydpå har vi perfekt klima til frugt og grøntsager, fisk og husdyr, og vores spisevaner afspejler denne diversitet. Der er dog flere ligheder end forskelle, og fælles er måden at kombinere sødt og surt, peberrod og smør, rug og rå løg samt den meget enkle måde at tilberede og konservere råvarerne på, som ikke har sin lige noget sted i verden. 

Bogen er oprindeligt skrevet på engelsk til et engelsk og amerikansk publikum, og danske læsere vil måske kunne genkende nogle af opskrifterne fra artikler, bøger og tv-programmer, som Camilla Plum har lavet herhjemme, men resten af stoffet er nyt og her samlet for første gang.

Fotografier af Anne-Li Engström.

Indbundet
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788756798594
Udgivelsesår 2011
Antal sider 272
Udgave 1
Format 200x260
Sprog Dansk
DKK 250

Anmeldelser

    • Fredricia Dagblad

      Morten Guldager
      ******

      Mit skandinaviske køkken er til dato den mest anvendelige udgivelse om det moderne, skandinaviske køkken. Med sikker, solid hånd guides vi rundt mellem råvarer, sæsoner, klassiske og nyere opskrifter på pålæg, hjemmesaltning af skinke, syltetøj og meget mere, overskueligt fortalt med fine illustrationer og Camilla Plums stilsikre, suveræne stil. Bedre kan det ikke gøres - Camilla er dronning!

    • Fyens Amts Avis

      Lone Mønster

      En fornøjelse at læse bogen, fordi den giver et passioneret overblik over en række klassiske nordiske retter, råvarer og arbejdsmetoder.

    • Berlingske

      Dette er en slags »Frk. Jensens kogebog« udvidet til hele Skandinavien.