Hop til indhold

Tilbage til menuen

Mad og drikke

Fisken

» af Jesper Winter

Skagen Fiskerestaurant, i daglig tale ’Fisken’, har i snart mange år gennem hele sommerhalvåret trukket fulde huse pga. sin skønne mad, høje standard og helt specielle stemning på havnen i Skagen. Fiskerestaurantens store popularitet skyldes ikke mindst respekten for den enorme spændvidde, der ligger i de gode fiskeretter – fra den perfekte fiskefrikadelle til supersofistikeret ’rødtunge på løgpuré med trøffel’ – samt stedets ubønhørlige jagt på den største smag og den bedste kvalitet. 

Bogen byder på hen ved 60 lækre, super delikate og spændende opskrifter, som vi alle sammen selv kan lave, og hvoraf mange udgør udsøgte bud på god gæstemad. Den er samtidig et portræt af Skagen, restauranten, de lokale råvarer og mange af de interessante og sjove mennesker, som på forunderlig vis er en del af Skagen Fiskerestaurant.  

Tekst og opskrifter er kædet sammen af fotograf Lykke Rumps stemningsfulde billeder. 

Med denne bog får man en moderne, meget anvendelig fiskekogebog – og har man været i Skagen på sommerferie også et skønt minde med hjem.

Hardback
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788740002836
Udgivelsesår 2012
Antal sider 240
Udgave 1
Format 293 x 275
Sprog dan
DKK 400