Cindy Jefferies, engelsk forfatter, har arbejdet med alt muligt fra at lave venetianske masker til at være video-dj.
Cindy Jefferies besluttede sig for at skrive Fame School, efter hun havde oplevet de op og nedture, hendes egne børn, der alle var involveret i musikbranchen, havde haft. Hendes viden om livet for kommende popstjerner og hendes egen musikalske baggrund betyder, at Cindy ved, hvor spændende og hvor krævende kampen for succes og berømmelse kan være.
Cindy bor på en gård i Cloucestershire, hvor brølene fra dyr og traktorer og lyden af hendes søns indie-rock-band, Stitch, alt sammen hjælper hende til at skrive!