Hop til indhold

Tilbage til menuen

Infotainment – fakta for børn

Politikens bog om rollespil

Du kan kæmpe som en ridder mod orker eller liste dig af sted gennem hemmelige gange i et fjendtligt rumskib. Med denne bog i hånden lærer læseren at spille to rollespilssystemer - både liverollespil ude i skoven og bordrollespil hjemme i stuen.
Rollespil er en måde at fortælle og lege sammen på, og er samtidigt meget anderledes end TV, film og teater, som også handler om roller og historier. Rollespil er noget, du oplever og noget du deltager i. Det er en historie, man spiller sig igennem, og som hele tiden skrives ud fra, hvordan spillerne agerer og hvad de siger.

Rollespil er at spille roller og fortælle en historie sammen med andre - en fælles historiefortælling, eller improvisation. Rollespil er for sjov, for hinanden med meget forskelligt udtryk, som kan spilles i skoven, ved et bord eller en computer. Politikens bog om rollespil viser, hvordan rollespil kan foregå i praksis, og er for alle, der gerne vil vide mere om de populære rollespil og de, som bare gerne vil i gang med at spille.

Bogen svarer på vigtige spørgsmål om rollespil: Hvordan kommer jeg i gang? Hvad er et godt eventyr? Hvordan spiller man med terninger og sværd? Skal man have udklædning på? Er det kun for børn? Og hvordan finder man på nye verdner?
I bogen besøger spillerne fantasy-verdenen Tin´dra, hvor kun fantasien sætter grænser for de spændende oplevelser, man selv påvirker.

Bogen er introducerende og aktiverende, og et godt sted at starte for begyndere. Hvis interessen fænger, vil den være et springbræt videre ud i rollespillets verden, hvor der venter endnu andre spilsystemer, etablerede rollespilsklubber og mange andre hoved- og biveje i rollespillets verden af leg, genrer og historier.

Politikens bog om rollespil er for børn fra 10-års alderen og voksne.

Indbundet
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788756782708
Udgivelsesår 2007
Antal sider 169
Udgave 1
Format 196x256
Sprog Dansk
Udgået
DKK 149

Anmeldelser

  • DR Troldspejlet

    "Bogen kan bruges, fra man begynder på rollespil og et godt stykke længere. Den dækker både live-rollespil og bordrollespil. Det samme univers, Tin'dra, og det samme system, nemlig 1166, bruges i begge slags spil. Det giver et godt overblik at begge slags rollespil er med. Der er flotte universer og roller, som man kan lade sig inspirere af, når man selv spiller".