Hop til indhold

Tilbage til menuen

For de mindste (0-7)

Anton og uret

» af Julie Kyhl

Anton synes, at tid er noget mærkeligt noget. Nogle gange går den helt vildt langsomt, og andre gange går den lynende hurtigt. Tid er desuden noget som Antons forældre næsten ikke har - de taler konstant om alle de ting, de ikke kan nå. Så det er heldigt, at Anton har sin bedstefar. Han ved nemlig en masse om tiden og tager Anton med på en spændende rejse, hvor Anton lærer klokken og finder ud af, at man sagtens kan drikke eftermiddagste i Indien og spise aftensmad i Japan, når vi spiser frokost herhjemme. Desuden får Anton sit første ur, og bliver faktisk lidt af en "tidsekspert".

Den sjove og lærerige billedbog om begrebet tid, som en underlig ting, er for børn fra 5 år. Bogens forside er desuden et stort ur med flotte urvisere, som børnene kan lege med og lære klokken.

Indbundet
Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788756785365
Udgivelsesår 2007
Antal sider 25
Udgave 1
Format 215x287
Sprog Dansk
Udgået
DKK 129

Anmeldelser

  • Jyllands Posten

    Karen Lise Søndergaard

    "Det er en skægt gammeldags billedbog, Julie Kyhl har skrevet og illustreret. Både i form og indhold. Drengen Anton går med tophue og pyjamas, bedstefaren med slippers og sixpence, og illustrationerne i bogen er gennemgående 1950'er-agtige på den lækre måde".

  • Politiken

    Steffen Larsen

    "Julie Kyhl rammer en tilstand af rarhed i glas og ramme. Hendes billeder er lige til at hænge op på væggen. De er fulde af pjank og kun lidt sære. Hun løfter før-fjernsynets billedsprog op til sin egen tid. Og nu er der ikke så længe til, at klokken bliver 12!"

  • Fyens Stifttidende

    Malene Birkelund
    ******

    "Man bliver så glad, når en bog har et ærinde, en mening og en tanke, som ud over at tage tiden fra os, også giver os noget tilbage, som vi bliver klogere af. Sådan en bog har illustratoren Julie Kyhl i "Anton og uret". Her får man tiden tilbage. Og her får man også en reel pædagogisk indføring i, hvad tid er, ligesom anvendeligheden af bogens form går op for en, når den kommer til at være en del af legen. Selv om tiden er en underlig uforklarlig størrelse, bliver den pludselig meget nærværende, når man bruger Kyhls lette og konkrete streg og en globus til at forklare den med."