Hop til indhold

Tilbage til menuen

Biografier og erindringer

Ulla Terkelsen - vi kan sove i flyvemaskinen

Siden 1960'erne har den 67-årige udenrigskorrespondent rejst det meste af verden rundt og dækket alt fra krige til royale bryllupper. Hun har en forbløffende evne til at være, hvor det sker, og til at se det originale og vedkommende i de mennesker, hun møder. Hun mestrer det elegante og åndfulde, det indsigtsfulde og reflekterende. Ikke mere, intet mindre. Som en irsk veninde engang har introduceret hende: "Det her er Ulla. Hun fortæller gode historier."


I denne personlige bog fortæller Ulla Terkelsen, i samarbejde med journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen, de allerbedste historier fra sit liv og årene som omrejsende reporter med hele kloden som arbejdsplads. Hun beretter blandt andet om ungdomsårenes skelsættende møde med kommunismen i Polen og om det løsslupne liv i Swinging London. Om længsler og leg i barndommens aarhusianske baggårde og om slagmarkernes rædsler i Kabul, Belfast, Kairo og omegn. Og om, hvordan man altid tager fejl, hvis man tror, man kan regne ud, hvordan det ender.

Hardback
Udgiver Politiken
ISBN 9788740000665
Udgivelsesår 2011
Antal sider 256
Udgave 1
Format 153x228
Sprog Dansk
DKK 250

Anmeldelser

  • Information

    Lasse Jensen

    En forrygende tur med en veloplagt fortæller.