Hop til indhold

Tilbage til menuen

Samtalebøger

Gun-Britt

Du skal ikke tro du er noget - men det hjælper med flot hår

Hvis nogen har forstået at brande sig selv, er det frisøren over alle frisører, Gun-Britt Zeller, der i programmet ´Go´ morgen Danmark´ på TV 2 igennem flere år viste hele Danmark, at mennesker kan få selvtillid og mod på livet, hvis de kommer i de rette hænder. Gun-Britts hænder er noget særligt, og hendes klippekunst har skaffet hende et stort navn i frisør- og modebranchen både herhjemme og i udlandet.

Gun-Britts personlige historie er beretningen om den grimme ælling, der blev til en smuk svane. Et menneske, der fra barnsben blev opdraget efter jantelovens første bud: ´Du skal ikke tro, du er noget´. Hun tog kampen op og har siden skabt en millionforretning, men forinden gik hun grueligt meget igennem - ordblindhed, kræft og en ungdomskæreste, der blev morder. Gun-Britts beretning er et lærestykke i at overleve med succes.

Udgiver Politikens Forlag
ISBN 9788756791823
Udgivelsesår 2009
Antal sider 173
Udgave 1
Format 155x228
Sprog Dansk
DKK 225

Anmeldelser

  • Femina

    sissel-Jo Gazan, 13.07.09

    Et indblik i en sej kvinde, der trodsede sine dåbsgaver og blev cool forretningskvinde. No wonder, hun hedder Gun-Britt. Den dame er ladt!

  • Berlingske Tidende

    Karen Margrethe Schelin, 29.05.09

    Frisør Gun-Britt er ikke bare kendt fra TV, hun har også en både gribende og opbyggelig historie at byde på. Den fortælles lige ud ad landevejen af den ferme og flittige Karen Thisted.