Hop til indhold

Tilbage til menuen

Biografier og erindringer

Kære Mai

» af Merete Pryds Helle

Kære Mai er en samling mailkorrespondancer fra de otte år, hvor forfatteren Merete Pryds Helle bor i Italien med sin familie.

Brevene er skrevet til hjerteveninden Mai og igennem dem hører vi om hverdagen i Vinci, om ensomheden på det smukke bjerg, hvor hun bor, om hvor svært det er at få arbejde og børn til at gå op, og hvordan man altid er sit besværlige selv, lige meget hvor i verden, man lever.

Det er kun Meretes breve vi læser, mens Mais op- og nedture står som et skyggeportræt ved siden af det nære portræt af forfatteren.

Indbundet
Udgiver Politiken
ISBN 9788740003482
Udgivelsesår 2011
Antal sider 650
Udgave 1
Format 145x220
Sprog Dansk
DKK 350

Anmeldelser

  • Berlingske

    Merete Reinholdt
    ******

    Hvor mærkværdigt det end lyder, så er alle dets unoder, kedsomheder, fejl og mangler lige præcis dét, der gør det fremragende … Måske er »Kære Mai« svaret på den i årevis efterspurgte moderne samtidsroman. Den ligner bare noget andet; en litterær master class. Eller et lille stort dokumentarisk mesterstykke.

  • Månedsmagasinet Liv

    Månedens anbefaling
    ******

    En virkelig fin beskrivelse af et venindeskab og af livet som kvinde … Et smukt og ærligt billede af hvordan det er at være kvinde.

  • Jyllands-Posten

    Katrine Sommer Boysen

    Merete Pryds Helle skriver åbenlyst godt og med en fantastisk sans for de allerstørste og bittesmå ting i det personlige liv. "Kære Mai" glimrer ved sin oprigtige ærlighed, og forfatteren er befriende ublufærdig.

  • Alt for damerne

    Katrine Nadia Jørgensen

    I den grad anbefalelsesværdig.